Lokalpolitiet tjekkede mandag aften en personbil, som holdt på en p-plads på Willemoesvej. Der var to mænd i bilen, som var omgivet af en tæt hørm af hash. Under bilen lå der en digitalvægt. Den ene var en 20-årig mand fra Korsør, som havde en joint på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens den anden – en 22-årig mand fra Slagelse – havde flere små poser med i alt 154,3 gram hash i bilen. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 22-årige blev sigtet for salg af stoffer.
Sigtet for at sælge hash
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi