Tirsdag klokken 11.39 blev politiet kaldt til et supermarked på Ringstedvej i Sorø, hvor personalet tilbageholdt tre mænd, som også havde været i forretningen mandag, og hvor de havde stjålet knive. Det fremgik af overvågningsbillederne, at to af mændene havde lagt en pakke med køkkenknive i en taske og var gået gennem kassen uden at betale for dem. Det var to 19-årige og en 33-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 13.03, så politiet kunne fastlægge deres identitet. De to af dem blev sigtet for butikstyveri, og de blev alle tre løsladt igen tirsdag eftermiddag efter afhøring på politistationen i Slagelse. De to sigtede står til en bøde på 1.000 kroner for tyveriet.
Sigtet for tyveri af knive
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi