Fredag aften opstod en voldsom hændelse i Frederiksgade i Slagelse, hvor en 28-årig kvinde fra byen optrådte udadreagerende. Kvinden overfaldt en politibetjent og forsøgte at tage kvælertag på betjenten, samtidig med at hun kaldte betjenten for "luder".
Som følge af hændelsen blev kvinden sigtet for vold mod politiet samt fornærmelig tiltale. Hun blev anholdt klokken 21.40 og taget med til politistationen. Undervejs i politibilen bed kvinden politibetjenten i armen, hvilket resulterede i endnu en sigtelse for vold mod politiet.
Kvinden blev løsladt igen klokken 3.12, men hun er fortsat sigtet i de tre sager.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi