Slagelse: 35-årig mand sigtet for kørsel i frakendelsestiden

dato

En hundepatrulje i Slagelse standsede natten til tirsdag klokken 2.32 en bil til en rutinekontrol på Holmstrupvej. Føreren af bilen, en 35-årig mand fra Slagelse, blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han ikke havde nogen førerret. Det var anden gang, den 35-årige blev sigtet for at køre uden kørekort. Betjentene vejledte ham om, at en tredje sigtelse ville medføre en beslaglæggelse af bilen.

Bilejeren, en 30-årig kvinde fra lokalområdet, blev også sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi