Slagelse blandt byerne ramt af butikstyverier: To mænd dømt

dato

Retten i Næstved afsagde fredag dom i en sag om en længere stribe butikstyverier begået forskellige steder på Sjælland, herunder Slagelse. To udenlandske mænd på 21 og 46 år var tiltalt for i alt 37 tilfælde af butikstyverier, hvor der især blev stjålet kaffe.

Den 21-årige blev idømt fem måneders ubetinget fængsel, mens den 46-årige fik seks måneders ubetinget fængsel. Begge mænd blev desuden udvist med et indrejseforbud i seks år.

De to dømte blev anholdt den 29. april og har været varetægtsfængslet under efterforskningen, som blev udført af politiets udlændingekontrolafdeling. Efter dommen blev de fortsat varetægtsfængslet.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi