Slagelse: Foredrag om bestigning af Kilimanjaro

Profilbillede
dato

Torsdag d. 31. marts kan du komme til spændende foredrag om det berømte og berygtede bjerg Kilimanjaro. Hør historien og lær om udstyr fra erfaren bjergbestiger.

Med en svimlende højde på hele 5895 meter over havets overflade er Kilimanjaro Afrikas højeste bjerg. Beliggende i Tanzania nær grænsen til Kenya finder du denne kæmpe, der har lokket bjergbestigere til fra hele verden.

Kilimanjaro er et bjerg, men i den grad også en sovende vulkan. Det er mere end 10.000 år siden, at det sidste egentlig udbrud fandt sted. Selv om sandsynligheden for nyt udbrud er meget lille, så er den der stadig.

Alligevel er det et af de mest populære bjerge at bestige i hele verden. Det sneklædte bjerg imponerer ikke alene med sin højde, men også med den omkringliggende smukke natur.

Skal du på eventyr?
D. 31. marts kan du høre mere om, hvordan det egentlig er at bestige dette imponerende bjerg. Den erfarne bjergbestiger, Jacob Klaris, giver dig her et yderst spændende foredrag om de mange udfordringer, men bestemt også glæder, denne oplevelse kan give.

Jacob Klaris er ikke blot foredragsholder og bjergbestiger – han er også guide. Siden 2011 har han guidet et væld af danske bjergbestigere mod toppen af Kilimanjaro. 

Aftenen vil også indeholde gennemgang af noget af det meste gængse udstyr. Her kan du både få rådgivning samt købe udstyr.

Og skulle du få lyst til at prøve kræfter med Kilimanjaro, så har du mulighed for at springe ud i nye eventyr.

Se mere her: https://allevents.in/slagelse/foredrag-kilimanjaro-p%C3%A5-toppen-af-afrika/200022149779741 

Kilde: All Events Slagelse