Slagelse-mand anholdt for vanvidskørsel i Skælskør

dato

Natten til mandag blev en 27-årig mand fra Slagelse standset af politiet på Næstvedvej i Skælskør. Manden blev udsat for en alkometertest, der viste en værdi over to, hvilket klassificeres som vanvidskørsel.

Den 27-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel samt kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere havde fået frakendt sit kørekort. Bilen, som han kørte i, blev beslaglagt på stedet.

Ejeren af bilen blev ligeledes sigtet for at have overladt køretøjet til en person uden kørekort.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi