Mandag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse fra Næstved Storcenter, hvor personalet i en forretning havde tilbageholdt to højlydt utilfredse piger under mistanke for butikstyveri. Den ene af pigerne, en 17-årig fra Slagelse, og den anden, en 16-årig fra Næstved, havde hver stjålet slik for knap 150 kroner.
Begge piger blev sigtet for butikstyveri og fik at vide, at de ikke længere er velkomne i storcenteret. De står nu overfor en bøde, og deres forældre samt de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.