Torsdag formiddag blev politiet kaldt til et supermarked i Korsør, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en 56-årig rumænsk mand mistænkt for butikstyveri. Manden havde taget smykker til en værdi af godt 1.100 kroner og forladt butikken uden at betale.
Den 56-årige blev anholdt klokken 10.29 og sigtet for butikstyveri. Han blev derefter afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt klokken 11.57. Manden står til en bøde på 2.500 kroner, og der vil blive ydet et bidrag på 1.000 kroner til Offerfonden.