Natten til søndag klokken 3.54 modtog politiet en anmeldelse om et slagsmål ved Klingenberg i Slagelse. Et par politipatruljer blev hurtigt sendt til stedet, hvor de fik fat på de implicerede parter.
En 24-årig mand og en 21-årig mand blev begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen. De sigtede opførte sig meget opfarende og aggressive og kaldte patruljen for upassende ting.
Den 24-årige mand blev yderligere sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da han havde hash på sig. Han modtog også en sigtelse efter retsplejeloven, da han nægtede at oplyse sin identitet til politiet.