Sneg sig foran politibil, og så…

dato

En politipatrulje kørte torsdag aften i en civil bil på Vestmotorvejen for at overvåge trafikken, og ved betalingsanlægget ved Storebælt sneg en mindre bil sig lige ind foran politibilen og kørte gennem anlægget uden at betale, og så gav føreren gas, så bilen lavede hjulspin. Bilisten blev standset ganske kort efter. Det var en 27-årig mand fra Dalmose, som ikke havde spændt sikkerhedsselen, og han virkede påvirket af både stoffer og alkohol. Han blev anholdt klokken 21.31 og sigtet for narko- og spirituskørsel, for at køre uden sele, for at lave unødig røg og støj og for at tilsnige sig adgang uden at betale. Efter at der var taget en blodprøve på sygehuset i Slagelse, blev den 27-årige løsladt igen klokken 21.50.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi