BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en moderne retspsykiatri, hvor patienterne aktivt deltager i deres behandlingskonferencer, og hvor meningsfulde aktiviteter er en del af hverdagen?
Retspsykiatrisk rehabiliterende sengeafsnit SL 8 søger ny kollega. Er du social og sundhedsassistent og vil du gerne være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de langtidsindlagte retspsykiatrisk patienter, så er det dig vi står og mangler!
Rammer for stillingen: Stillingen er ledig pr. 01.05.2024 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge i skiftende vagter - weekendarbejde hver anden uge.
Vi tilbyder
- Fast tilrettelagt intro de første 14 dage. Samt obligatoriske grundkurser
- Mentorordning de første 6 måneder
- Daglig kollegial sparring/refleksion
- Systematisk vedligeholdelse af kompetencer inden for deeskalering og sikkerhed
- 12 hele dages Retspsykiatrisk kursus i deeskalering og sikkerhed
- Højt fokus på sikkerheden i hele afdelingen
- Stort fokus på undervisning og kompetence udvikling
- Kontinuerlig og planlagt supervision
- Mulighed for KUA uddannelse for social- og sundhedsassistenter
- Obligatorisk undervisning i Opgavestyret Retspsykiatri (OS)
Vi forventer du har følgende kompetencer:
- Du har indsigt i psykiatrisk sygepleje og har lyst til at specialisere dig inden for det retspsykiatriske speciale
- At du kan reflektere over andres og egen praksis og drage ny læring til gavn for arbejdsfællesskabet
- At du kan sætte dine faglige kompetencer i spil og er i stand til at understøtte udviklingen og kvaliteten i afsnittet
- At du har viden om forbedringsarbejdet, som er vigtig del af at være ansat på et forbedringssygehus
- At du selvstændigt opsøger ny viden og formidler den videre til dine kolleger
- At du er opsøgende på og deltager i kompetenceudviklende kurser samt vores trygtræningsprogram
Retspsykiatrien Region Sjælland består af lukket afsnit SL8 med 14 pladser, tre yderligere lukkede afsnit med 12 pladser på hvert afsnit, Sikringsafdelingen med tre afsnit á 10 pladser, samt det ambulante Retspsykiatrisk Opsøgende Team med 150 patienter. Vi udvider med 2 nye sengeafsnit i efteråret 2024.
På SL 8 behandler vi primært patienter med dom til anbringelse. Vi har særligt fokus på reducering af risikoadfærd, stabilisering og rehabilitering.
Vi er organiseret i selvkoordinerende teams, der tager beslutninger og koordinerer egne patientforløb. Sammen skaber vi rammerne for en nytænkende og ambitiøs retspsykiatrisk behandling.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale. Vores patienter er indlagt i gennemsnit 6 år, det giver personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør skal skabe værdi for patienterne. Denne tilgang, herunder vores anerkendende misbrugsbehandling, har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af. For at lære mere om vores unikke tilgang på SL 8, læs på hjemmeside http://www.opgavestyret.dk/
Vi arbejder struktureret med meningsfulde aktiviteter, og de sidste nye tiltag er blandt andet E-sport og værkstedsundervisning på center for special undervisning (CSU). Vi har udarbejdet et årshjul for patienterne, hvor de selv er med til at beslutte, hvad der er meningsfulde aktiviteter for dem.
I Afdeling for Retspsykiatri er der risiko for fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed er noget, vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et intensivafsnit.
Vil du vide mere om stillingen på SL8, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tine Pedersen på tipr@regionsjaelland.dk mobil: 93566877 eller assisterende oversygeplejerske Sabina Petersen på sabip@regionsjaelland.dk mobil: 93566862
Ansøgningsfrist d. 17/3-24 søg via Jobnet: https://job.jobnet.dk/ eller psykiatriens hjemmeside: https://www.regionsjaelland.dk/jobogkarriere
Samtaler afholdes d. 21/3-24
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994417