Socialrådgiver med flair for skriftligt og administrativt arbejde søges til ungeenhed i Slagelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem er vi?
Ungeenheden arbejder med målgruppen unge fra 14 til 30 år. Vi blev etableret i august 2021 og er sammensat af en række forskellige fagligheder, som på forskellig vis støtter unge i at komme i uddannelse og beskæftigelse. Enheden tæller således uddannelsesvejledere, sagsbehandlere på forskellige lovgivninger, jobkonsulenter, forskellige indsatsmedarbejdere og administrative funktioner. Ungeenheden er vækstet betragteligt siden etableringen fra ca. 65 medarbejdere til ca. 100, og tilvæksten er primært sket med indsatsmedarbejdere på forskellige områder.

Du vil blive en del af vores ydelsesteam som på nuværende tidspunkt består af 5 medarbejdere og teamet opnormeres til 6 medarbejdere i forbindelse med at der vil blive tilføjet ekstra opgaver til teamet.

Ydelsesteamets opgaver består primært af behandling af skriftlige ansøgninger om forsørgelse og enkeltydelser, hvorfor det er vigtigt at vores nye kollega har flair og lyst til den skriftlige og administrative del af det sociale arbejde.

Kerneopgaver i ydelsesteamet

  • Behandle ansøgninger om forsørgelses- og enkeltydelser
  • Beslutningsskrivelser, ankebesvarelser og almindelig digital journalisering
  • Socialfaglig råd- og vejledning telefonisk og personligt.

Andre opgaver i ydelsesteamet
Akut boligplacering af husvilde unge.
  • Bistå de unge, pårørende og andre myndigheder ved udskrivning fra f.eks. sygehus.

Vi lægger vægt på, at du
  • har erfaring med uddannelses- og kontanthjælpsområdet og/eller enkeltydelser
  • arbejder engageret og helhedsorienteret i et ungeperspektiv, sammen med eget team og interne kollegaer
  • arbejder engageret og helhedsorienteret i et ungeperspektiv, sammen med andre aktører
  • arbejder struktureret i de fagsystemer, som knytter sig til opgaven, f.eks. KY eDoc og Fasit
  • trives med skriftlige opgaver og har sans for god journalskik
  • er kendt med aktivloven og skarp i læsning af lovtekster
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er villig til at lære.

Vi tilbyder
  • dygtige og erfarne kolleger, som lægger vægt på et højt socialfagligt niveau, i et godt og humoristisk arbejdsmiljø
  • et selvstændigt team med stor egen kompetence og selvbestemmelse
  • et tæt og prioriteret tværfagligt samarbejde med Ungeenhedens øvrige teams
  • et tæt og prioriteret tværfagligt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger
  • en afslappet omgangstone.

Det praktiske
Vores adresse er Bredahlsgade 3C, 4200 Slagelse (ca. 10 minutters gang fra Slagelse Station).

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i grundløn 37 for socialrådgivere og socialformidlere.

Du kan få mere at vide ved at kontakte

Ansøgningsfrist
  • Den 19. november 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 47 og uge 48 opstart pr. 6. januar 2025

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142933

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet