Søg nu: Gør en forskel for miljøet som myndighedsbehandler hos os

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre effektiv myndighedsbehandling af virksomhedsprojekter og bidrage til grøn omstilling og en ansvarlig produktion? Ønsker du at arbejde i et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder i en spændende styrelse? Så er det nu, at du har muligheden for at komme med på holdet.

Hos os kan du få:

  • En fleksibel arbejdsplads, der værdsætter ’det hele menneske’.
  • Indflydelse på eget arbejde og mulighed for at gøre en forskel.
  • Engagerede og inspirerende kolleger og et stærkt fagligt miljø.
  • Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver til gavn for miljøet og af stor samfundsmæssig betydning.
  • Løbende efteruddannelse og muligheder for udvikling.
  • Et spændende job i en organisation, der altid sigter på at gøre det en lille smule bedre.
Vi prioriterer det sociale og fællesskabet højt i enheden, alt fra en snak over kaffen til sociale arrangementer fordelt ud over året og mulighed for deltagelse i fælles træningsaktiviteter.

Hvad skal du så lave:
Du skal arbejde med et bredt udsnit at vores myndighedsopgaver, herunder:

  • Miljøgodkendelser af virksomhedsprojekter inden for f.eks. medicinalindustrien og affaldsdeponierne. Afhængig af din profil kan også andre brancheområder være en mulighed.
  • Revurdering af miljøgodkendelser og implementering af nye EU-miljøkrav.
  • Miljøvurdering (VVM).
  • Miljøtilsyn og håndhævelse.
  • Udviklingsprojekter som løbende kan understøtte en effektiv sagsbehandling.
Som godkendelses- og tilsynsmyndighed på virksomhedsområdet lægger vi stor vægt på, at virksomhederne oplever os som en effektiv og professionel samarbejdspartner. Vi skal balancere hensynet til både miljø og vækst, og har fokus på effektiv og korrekt sagsbehandling. Herudover bidrager vores erfaring fra sagsbehandlingen til udvikling af nye regler i samarbejde med Miljøstyrelsens øvrige enheder og til løbende optimering af forretningsgange og organisering.

Du vil i første omgang blive tilknyttet to teams og kommer til at arbejde sammen med kolleger med både miljøfaglige og juridiske baggrunde, men også med andre enheder i Miljøstyrelsen og andre relevante myndigheder og samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaverne spænder bredt og der er mange udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Du bringer os forhåbentlig:

  • En relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, biolog, geolog, kemiker eller lignende.
  • Erfaring med regulering af virksomheders miljøforhold. Det være sig fra f.eks. en kommune, rådgivende ingeniørfirma eller produktionsvirksomhed.
  • En analytisk og beslutsom tilgang, flair for sagsbehandling og lyst til at sætte dit præg på myndighedsarbejdet.
  • Evnen til at planlægge eget arbejde og håndtere en stor opgaveportefølje.
  • Ansvarlighed, ordentlighed og god kommunikation.
  • En vellidt, ny kollega med et positivt sind og lyst til at bidrage til vores fællesskab.
Vores lokale organisering:
Enheden Virksomheder er miljømyndighed for ca. 400 af landets største og miljømæssigt mest komplekse virksomheder, primært inden for miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og tilknyttede lovgivninger. Herudover har vi ansvar for visse offshore-aktiviteter, akvakultur og alle større oliepipelines i Danmark.

Vi er pt. ca. 115 medarbejdere, heraf 5 kontorchefer og 7 funktionsledere, der arbejder i Aarhus, Slagelse og en mindre gruppe i Odense. Vi arbejder meget på tværs med dygtige kolleger i resten af landet, som oftest med brug af videomøder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til én af nedenstående overenskomster:

  • Den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
  • Den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
  • Den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Antvorskov Allé 139c, 4200 Slagelse eller
Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odense C.

Der er tale om en fast stilling. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Susie Björch (tlf. 9132 9518) eller kontorchef Sanne Gärtner (tlf. 2246 5389).

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 6. juni 2024.

Vi forventer, at holde samtaler i Slagelse d. 17/6 og i Odense d. 18/6 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljøstyrelsen Slagelse, Antvorskov Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054010

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet