BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med ledelse i et speciale, hvor ingen dage er ens og hvor sygeplejen vægtes højt, med særlig fokus på tildelt patientpleje i et tæt og respektfuldt samarbejde med det syge barn, den unge og deres familie - måske er du vores nye souschef?
Børne- og Ungeafsnittet er et afsnit med fokus på ledelse, trivsel, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling, vi vægter faglig udvikling og læring meget højt. Der arbejdes i afsnittet målrettet med forbedringsledelse, Skills samt tværfaglig simulationstræning. Vi ønsker en kultur hvor vores forskellige fagligheder spiller positivt ind på tværs af organisationen til gavn for vores børn, unge og familier. Vi vægter en anerkendende kultur og er bevidste om, at skabe et psykologisk trygt arbejdsmiljø.
Afsnittet modtager børn og unge i alderen 0-18 år med pædiatriske sygdomme. Afsnittet har 18 sengepladser og i forlængelse af afsnittet ligger vores BørneAkutModtagelsen, hvor der bl.a. kommer børn ind via Falck, lægevagten, egen læge, selv henvender, sundhedsplejersker, skadestuebørn og specialebørn herunder ortopædkirurgi og mave-tarm kirurgi. Endvidere har vi regionsfunktion for reumatologiske patienter.
Vi forventer, at du:
- Er sygeplejerske.
- Har lyst til at uddannelsen som forbedringsagent.
- Har en lederuddannelse på Diplomniveau eller lyst til at tage en sådan.
- Har mod og lyst til nytænkning.
- Er god til at inddrage medarbejderne i afsnittets udvikling herunder projekter, nye initiativer, instrukser, arbejdsgange m.m.
- Har gode samarbejds- og kommunikations kompetencer.
- Er troværdig og har en åben og positiv tilgang til udfordringer.
- Har fokus på det optimale patientforløb.
- Medvirker til optimal udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som afdelingen har til rådighed.
- Medvirker aktivt i arbejdet med implementering af Sygehusets strategi ”Sammen er vi bedst” og øget implementering af digitale løsninger.
- Bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø.
- Kan tage ansvar for nærmere aftalte administrative opgaver herunder bl.a. introduktion af nyt personale, forbedrings- og kvalitetsarbejde, løn/vagtdækning, facilitering af nye opgaver/projekter, være nysgerrig på databaseret ledelse m.m.
Hvad kan du glæde dig til
- At være en del af ledelsesteamet i et afsnit, der har fokus på faglighed, trivsel, nytænkning og udvikling.
- En afdeling som har et mono- og tværfagligt samarbejde.
- En afdeling med opmærksomhed på det gode arbejdsmiljø.
- At blive en del af ledelsesteamet for en velfungerende, fagligt dygtig og motiveret/dedikeret personalegruppe.
- At få mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.
Her kan du møde Børne- og Ungeafdelingen: Mød dine kollegaer
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jannie L. Nissen eller oversygeplejerske Karina Bjørn.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 24. juni 2024 kl. 13.00 - 16.00
Ansættelse d. 1. august 2024, eller efter aftale
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043510