BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med Spektrums beboere, samt løse både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver - så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig.
På Botilbud Spektrum bliver du en del af et fællesskab, hvor høj faglighed og løbende uddannelse betyder, at beboerne altid er i gode hænder.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer.
Målgruppe
Botilbud Spektrum er et privat socialpædagogisk botilbud, som rummer i alt 12 fleksible §§107 og 108 pladser – selvstændige lejligheder.
Målgruppen er voksne personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder AutismeSpektrumForstyrrelse (ASF), ADHD og komorbide tilstande.
I november 2023 flyttede vi ind i helt nye bygninger og udvidede i den sammenhæng med 3 pladser. Vi er derfor så heldige, at vi har taget imod 2 nye beboere og skal tage imod endnu en beboer i den nærmeste fremtid og du vil dermed blive en del af den spændende proces, hvor "gamle" beboere møder "nye" og hvor nye fællesskaber skabes og formes.
Som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske hos os er din vigtigste opgave at hjælpe og støtte den enkelte beboer. Samtidig skal du medvirke til at udvikle vores sundhedsfaglig dokumentation og praksis i forhold til sundhedsfaglige opgaver og til medicinhåndtering. Alle sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med de sundhedsfaglige instrukser, som er implementeret ind i vores journalsystem og som du bliver medansvarlig for.
I dit arbejde vil alle opgaver have et pædagogisk sigte, hvor du inddrager den enkelte mest muligt.
Dokumentation er en stor del af vores hverdag, både på det pædagogiske og det sundhedsfaglige felt.
De daglige gøremål tager den tid, de tager, og du skal indstille dig på at sætte tempoet ned og "bare være" i situationen uden at skynde dig videre. Borgerne mærker det tydeligt, hvis ikke vi er nærværende og til stede.
Du vil få nogle specifikke sundhedsfaglige opgaver, bl.a. et særligt ansvar for medicin, samt kontakt til praktiserende læger og behandling af indrapporterede utilsigtede hændelser. Dette er opgaver, som vi i et samarbejde tilrettelægger, når du starter. Det betyder også, at du har dage, hvor du har timer kun til sundhedsfaglige opgaver.
Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Der vil i alle vagter altid være kolleger at sparre med, og vi planlægger altid "følvagter", hvor du får lejlighed til at se, hvordan dagene forløber og hvordan dine kolleger arbejder med beboerne.
Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Du arbejder systematisk og har et godt overblik
- Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kolleger og beboere, hvor du bidrager til det tværfaglige samarbejde
- Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver, sundhedsfaglige såvel som pædagogiske
- Du evner at videreformidle instrukser, tage ansvar for opfølgning og udførsel heraf i samarbejde med leder.
- Du har kørekort.
Vi kan tilbyde
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for det socialpædagogiske arbejde
- Stort fokus på faglighed og udvikling
- Et teamsamarbejde under udvikling og med høj grad af indflydelse og medansvar
- En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
- En hverdag, hvor der trods travlhed er plads til grin mellem kollegaer
- Fantastiske og unikke beboere
- KRAP metode og tilgang
- Pension og sundhedsordning
Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at skrive eller ringe til forstander Jeanne Schou på mail: js@botilbudspektrum.dk eller på tlf.: 21 22 90 45
Praktisk
Stillingen er på fuld tid. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Arbejdstiderne vil typisk ligge i tidsrummet mellem kl. 8 og kl. 23 skiftende i dag og aftenarbejde. Vi arbejder pt. hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår
Botilbud Spektrum har driftsoverenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund for Private opholdssteder og botilbud mv.
Der er ansøgningsfrist d. 19. august 2024 og vi forventer at afholde samtaler i uge 35. Tiltrædelse hurtigst mulig og senest d. 1. oktober 2024.
Send din ansøgning og CV
Via linket "Ansøg dette job".
Uddannelsesbevis og evt. relevante dokumenter indhentes senere.
Såfremt du ikke hører fra os senest d. 23. august, er du ikke kommet i betragtning og vil ikke høre yderligere.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=48031383)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fonden Botilbud Spektrum, Kalundborgvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074652