Specialarbejder/tømrer til Team Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

i Entreprenørservice

Vi mangler en dygtig og alsidig kollega som kan kombinere effektivitet, samarbejde, service og faglighed i løsning af et blandet opgavefelt såsom mindre tømreropgaver, mindre flytteopgaver samt ”viceværtslignende” opgaver. Endvidere er der mulighed for at skulle bistå ved andre opgaver indenfor det kommunale, herunder vintertjeneste eller vej og parkdrift.

Jobbet
Du vil træde ind i en virksomhed, der samarbejder på tværs af afdelinger og teams efter princippet ”opgaven sætter holdet”.

Du kan arbejde selvstændigt og besidder en robusthed i forhold til opgavernes karakter og at de løses i alt slags vejr. Du er løsningsorienteret, har overblik og er fleksibel/omstillingsparat, da dagen ikke altid følger en kendt dagsorden men kan skifte i forhold til opgaver og/eller vejrliget.

Du vil indgå i forskellige samarbejder med forskellige kollegaer og private aktører i et bredt spekter af opgavetyper, men også kunne udføre opgaver på egen hånd (opgaven sætter holdet).

Dine primære opgaver som specialarbejder omfatter

  • reparation og vedligeholdelse af legepladser samt andre mindre tømreropgaver.
  • mindre flytteopgaver samt alment forefaldende arbejde. (Ad hoc opgaver)
  • anvendelse af diverse traktor og entreprenørmaskiner samt brug af småmaskiner herunder erfaring i vedligehold af maskinerne i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du
  • har kørekort til min. kat. B og gerne B/E (trailerkort) samt ”Vejen som arbejdsplads”
  • ser optimeringer/nye løsninger og fleksibilitet som en naturlig del af hverdagen
  • har almene IT-kompetencer, og kan orientere dig vha. kortprogrammer på iPad

Vi tilbyder
Et arbejde i en alsidig drifts- og entreprenørvirksomhed, der leverer 365 dages handlekraft indenfor vejdrift, parkdrift, renholdelse, vejafvanding, vandløbsvedligeholdelse, vintertjeneste, grå og grønne anlægsopgaver m.v.

Virksomheden ligger vægt på og har et stærkt samarbejde med private entreprenører, vognmænd og øvrige leverandører indenfor området. Vi er en virksomhed med højt til loftet, og hvor arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø, et godt humør og det gode kollegaskab vægtes højt.

Arbejdstiden starter som udgangspunkt kl. 6.30 og slutter kl. 15.00 – fredag kl. 11.30, fleksibilitet og variation skal forventes i forhold til opgaverne i forhold til arbejdstid.

Mødested er som hovedregel ude på arbejdsstedet. Mulighed for at have bil med hjem.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Der vil blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Ansættelsestidspunkt
  • 1. april 2024

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • teamleder Anders Larsen på telefon 21 63 77 26 eller
  • driftsleder Michael Thelin på telefon 20 29 08 32 i tidsrummet kl. 8.00-14.00.

Frist
Ansøgningen skal være os i hænde
  • søndag, den 11. februar 2024.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 8.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980654

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet