Specialeansvarlig fysioterapeut for det neurologiske og geriatriske speciale, Fysioterapien, Slagelse Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialeansvarlig fysioterapeut for det neurologiske og geriatriske speciale

Fysioterapiafdelingen er en dynamisk afdeling, med fokus på faglighed, faglig sparring og udvikling. Vi er i konstant forandring fordi vi arbejder på et Akut Sygehus, hvor hverdagen sjældent er forudsigelig.

Vi arbejder målrettet efter at blive dygtigere hver eneste dag. Både dygtigere til at tage os af vores patienter, men også dygtigere til at være gode kollegaer og gode til at samarbejde på tværs af afdelinger. Vi ved, at man i det gode samarbejde og i den dybe faglighed finder kilden til det gode arbejdsliv. Som afdeling, prioriterer vi faglighed, arbejdsmiljø og trivsel højt. Der skal være plads til forskelligheder og humør, da vi udvikler os, når vi er trygge. I de rammer tør vi udfordre hinanden og vores vanlige praksis.

Med ovenstående ambitiøse mål som ramme, søger vi en dygtig og faglig engageret specialeansvarlig fysioterapeut i det neurologiske og geriatriske speciale, som vil være med at gøre en forskel for patienter og kolleger: Du skal fagligt stå i spidsen for en gruppe fysioterapeuter i Neurologisk-Geriatrisk gruppe der består af ca. 10 fysioterapeuter, som varetager fysioterapi på to geriatriske sengeafsnit og et neurologisk sengeafsnit, samt et geriatrisk ambulatorium.

Sammen med gruppen, øvrige speciale-ansvarlige og ledelsen skal du være med til at fastholde og udvikle høj faglighed, med fokus på kvalitet for patienten. Du vil i høj grad have indflydelse på hverdagen, og hvilke nye faglige tiltag vi skal prioritere. Som faglig ansvarlig har du en samlende funktion i gruppen ved i samarbejde med ledelsen, at sikre at alle arbejder efter samme mål samt sikrer godt samarbejde og trivsel.

På neurologisk afdeling er patienterne komplekse, med stor variation i både alder og sygdomsforløb. Patienterne ses i alderen fra 20-80 år, diagnoserne er hyppigst apopleksi, hovedtraume eller cancer. Patienter er gennemsnitlig indlagt i 7-14 dage. På de geriatriske afdelinger er det hovedsagelig patienter med hoftenære frakturer og almen geriatri vi støder på. Den samlede behandlingsproces sigter mod genoprettelse af den fysiske og psykiske funktion, samt sociale tilpasning med sigte mod at kunne klare sig bedst muligt med størst mulig uafhængighed, selvbestemmelse og selvrespekt.

I Fysioterapien på Slagelse Sygehus er vi 50 medarbejdere, her af 4 specialansvarlige fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere, 2 SSA, 2 sekretærer, 1 souschef og 1 overfysioterapeut. Vi er en dynamisk afdeling med fokus på faglighed, sparring, udvikling og trivsel. Vi lægger vægt på, at have respekt for hinanden og at der skal være plads til forskelligheder, tolerance og humor i et rum med meningsfulde udfordringer og relevant støtte. Vi er gode til at etablere udviklingsprojekter og processer, for at højne og optimere vore patientforløb, hvilket giver vore medarbejdere en indholdsrig, spændende og udfordrende dagligdag.

På Slagelse Sygehus indebærer arbejdet en høj grad af tværfaglighed, der er et tæt samarbejde med ergoterapeuter, læger og plejepersonale.

Sygehuset er et uddannelsessted og vi har jævnligt fysioterapistuderende: Det er forventeligt at du vil have en studerende med jævne mellemrum. Vi har en såkaldt mentor-ordning: Mentoren har ansvaret for den studerende kommer med til patienter, har ansvar for det samlede patientforløb, som den studerende er involveret i, sikrer relevant patientintervention, dokumentation, afklaring/søgning af hjælpemidler og genoptræningsplaner, men hvor vores kliniske underviser tager sig af den faglige sparring, vejledning, opnåelse af læringsmål, eksamener osv.

Vi forventer, at du har de faglige kompetencer som er nødvendige inden for det neurologiske og geriatriske fysioterapeut faglige felt. Vi forventer, at du har faglige og personlige kompetencer i forhold til at undervise, sparre med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi forventer, at du besidder faglige kompetencer i forhold til faglige udvikling, evne og vilje til at kunne vurdere forskning og eventuel deltage i forskningsprojekter.

Det forventes, at du har den fysioterapeutisk faglige viden og erfaring, som betyder at du er i stand til at klæde din ledelse på i forhold til fag- og ressource-diskussioner. I stillingen som specialeansvarlig fysioterapeut er der ikke ledelsesansvar, men du skal være i stand til at indgå i faglige diskussioner, og kunne være med til at tage beslutninger i forhold til faglige evalueringer, udvikling og nytænkning.

Forskning i Afdelingen

Sygehusets selvstændige tværfaglige forskningsenhed, PROgrez har til huse i Fysioterapien. Fysioterapien indgår ofte i projekter med PROgrez af varieret omfang, og med deres placering og vores voksende samarbejde, er der god mulighed for sparring og vidensdeling.

Ansøgningsfrist er fredag 10/11/23, men samtaler foretages løbende og hvis rette kandidat findes ansættes der potentielt før denne dato.

Løn ifølge gældende overenskomst.

Du kan lære mere om os på følgende links:

Fysergo-brand (23video.com)

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/laege-eller-fysioterapeut-blodpropundersoegelser-skifter-haender

https://www.denoffentlige.dk/skadestue-bryder-faglige-graenser-og-oeger-kvaliteten

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Overfysioterapeut Kim Poulsen, 2560 3428, kimmp@regionsjaelland.dk

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932136

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet