BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, som synes, det er sjovt at organisere, implementere og drifte planlægnings- og udviklingsopgaver og samtidige have blik for samarbejdet på tværs.
Motiveres du ligeledes af at være tilstede i de kliniske afdelinger og understøtte den lokale implementering, så skal du helt sikkert læse videre.
Du vil blive en del af vores plan- og tværsektorielle team, som er en del af Afdelingen for Økonomi, Strategi og Udvikling under Psykiatriledelsen i Region Sjælland.
Som planlægningskonsulent/specialkonsulent vil du sammen med resten af teamet hjælpe med implementering og drift af Psykiatriens store indsatsområder, som er:
- Integreret dobbeltdiagnosebehandling
- F-ACT (fleksibel, udgående og opsøgende behandling)
- Partnerskabsaftaler med somatikken
- Sundhedsklynger
- Opgaver fra 10-årsplanen for psykiatri
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, som:
- Er en teamspiller
- Elsker at planlægge nye indsatser
- Evner at skabe overblik og koordinere tværgående opgaver med flere aktører og høj kompleksitet.
- Har kendskab til psykiatri/sundheds- og sygehusvæsenet
- Har erfaring fra sekretariats- og ledelsesstøttefunktioner
- Er effektiv, grundig og præcis
- Kan lide at arbejde med data, da Psykiatrien er en datadrevet organisation
- Har adgang til bil, da arbejdet vil kræve en del kørsel i Region Sjælland
Din uddannelsesbaggrund er en kandidat inden for samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, sygeplejerske med en kandidatoverbygning eller anden relevant uddannelse.
Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og udfordrende job i et engageret miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Den daglige ledelse er lydhør og inddragende, og der er generelt en flad ledelsesstruktur i Psykiatrien.
Du bliver en del af et team med en uformel omgangstone og gode kolleger.
Der er stor frihed ift. planlægning af opgaver, flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og er placeret i Afdeling for Økonomi, Strategi og Udvikling i Psykiatriledelsens Stab på Psykiatrisygehuset i Slagelse, Fælledvej 6, 4200 Slagelse.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. april 2024.
Ansøgningsfrist
18. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 22. februar 2024.
Kontakt og yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne afdelingschef Anders Haugaard Nielsen på telefon 2494 3427 eller på mail: ahnes@regionsjaelland.dk eller specialkonsulent Karina Klode på telefon 9356 7967 eller på mail: kakd@regionsjaelland.dk.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976029