BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø i en multinational ramme. Så søg jobbet som Stabshjælper i Command Support Deling West i Slagelse.
Om os
Hovedkvarteret for Multinational Division North (MND N) er et divisionshovedkvarter, der er oprettet som en del af NATOs øgede tilstedeværelse i de baltiske lande. Hovedkvarteret har, udover sin operative opgave som en del af NATOs territorialforsvar, til opgave at uddanne og træne brigader fra flere nationer, herunder Estland, Letland og Danmark.
Command Support Company (CSCOY) er en multinational og værnsfælles enhed, der leverer stabsstøtte samt kommunikations- og informationssystemløsninger til MND N.
CSCOY består af en kommandodeling, to operative delinger og en Forward Command Post (FCP) deling. CSCOY består primært af danske soldater, men der indgår også estiske og litauiske soldater i ADAZI. De to operative delinger støtter de to fredstidshovedkvarterer henholdsvis i Karup/Slagelse (Danmark) og Adazi (Letland). Ud over den operative opgave med opbygning af MND N står CSCOY også for støtten til MND N øvelses- og træningsaktiviteter.
Om stillingen
Du får fast tjenestested i Slagelse.
Som stabshjælper (STHJ) indgår du i en sektion, som direkte støtter og arbejder for staben i MND N. HQ West er primært placeret i Slagelse, hvor du vil have din daglige gang i funktionen som stabshjælper i G5. Du er under daglig ledelse af sektionens seniorsergent og skal bistå med at skabe rammerne for sektionens opgaveløsning både i det daglige og under øvelser.
Du skal blandt andet bidrage til forberedelse op til vores større planlægningsopgaver, der gennemføres i Sitaware og andre platforme. Du vil blive oplært i anvendelsen af Sitaware mv.
Under øvelser skal du bistå planlægningsholdet med praktisk støtte, der skaber rammerne for, at teamet kan fokusere på planlægningsopgaven i størst muligt omfang.
Du vil desuden blive uddannet som CBRN Beregner, så du i tilfælde af et CBRN angreb kan bidrage til at beregne virkningen af og dermed betydningen af angrebet for MND N operative virke og muligheder. Under øvelser og eventuelle skarpe indsættelser vil du derfor ved behov skulle samarbejde med CBRN cellen i HQ i kortere perioder.
Da hovedkvarteret er placeret, så sektionen og staben ikke er samlet fysisk på daglig basis, vil der under øvelses/forberedelse og mødeaktivitet være rejseaktivitet til primært Karup og Adazi, Letland.
CSCOY er en enhed i udvikling, så der vil være rig mulighed for, at du kan specialisere dig inden for de serviceområder, som er efterspurgt af MND N. Du vil få vide rammer til at gøre dig dine egne erfaringer og samtidigt blive støttet i din egen faglige udvikling.
Om dig
Du er konstabel og gerne med gode færdigheder for IT og et godt kendskab til MS-OFFICE.
Du er løsningsorienteret, og er ikke bange for at bidrage med dine løsninger på opgaverne.
Du kan arbejde selvstændigt som en del af et team, hvor vi hjælper hinanden. Du har desuden en positiv indstilling, og du er klar til at yde service, hvor der er behov.
Du har forståelse for, at dit bidrag er vigtigt for at opgaven løses bedst muligt, og at vi som soldater er servicemindede og omstillingsparate.
Endvidere er du praktisk anlagt og ikke er bange for at også du må tage fat, når opgaven kræver det. Som person har du sans for at samarbejde, og du kan begå dig blandt dine kollegaer på alle niveauer i Forsvaret.
Da der er mange forskellige nationaliteter repræsenteret i hovedkvarteret, vil det være en fordel, hvis du kan begå dig mundtligt på engelsk og gerne skrifteligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om overordnede forhold omkring stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Command Support Company, major Jim Sig Poulsen på mobil: 4165 6278 / eller mail: MNDN-CB-100A@mil.dk
Ønsker du info i mere detaljeret grad om hverdagen eller de enkelte opgaver, kontakt da operationsbefalingsmand seniorsergent Jes Elle Haferbier, på mobil : 7283 1050 / mail: MNDN-G5-19@mil.dk
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20.
Ansøgningsfrist er den 7. april 2024, og ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 15. Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er udpeget til at deltage i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM MULTINATIONAL DIVISION NORTH
Multinational Division North (MND N) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland samt i Karup og Slagelse.
MND N er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af alle hærstyrker i de baltiske lande, samt en kapacitet der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum med op til seks brigader, herunder 1-2 danske brigader, i operationsområdet indtil eksempelvis NATOs hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker ankommer.
MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer med op til syv brigadestabe. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et
situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet med henblik på at skabe en sammenhængende plan på tværs af landegrænser, der i højere grad tager højde for NATOs operative planlægning.
Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013149