Stabshjælper til logstiksektionen ved 1. Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af Danmarks bedste panserinfanteribataljon?

Er du skrap til forsyningstjeneste, en holdspiller og ønsker du at arbejde i en dynamisk logistiksektion ved en operativ enhed, hvor du kan anvende og udvikle dine faglige kompetencer?


Om os

1. Panserinfanteribataljon er en stående og professionel bataljon under 1. Brigade og Gardehusarregimentet i Slagelse. Bataljonen består af tre underafdelinger herunder, 1PNINFKMP, 2MEKINFKMP og STKMP.

Bataljonen har en stolt og lang tradition for at bidrage til forsvarets opgaveløsning i internationale missioner. De seneste år har bataljonen bidraget til Resolute Support Mission (RSM) i Afghanistan, Enhanced Forward Presence (eFP) i Estland, bevogtning i Kosovo (KFOR), NATO Force Plan (NFP) i Letland, samt INTERFLEX i bl.a. England. Derudover bidrager bataljonens soldater til nationale opgaver i form af støtte til politiet (VIDAR) og opgaver til støtte for kongehuset. Der stilles derfor store krav til den enkelte soldat, som er bataljonens vigtigste ressource.

Bataljonen har siden sidste udsendelse bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af den operative indsættelse i Letland. Bataljonen lægger vægt på at fortsætte udviklingen og høje det faglige niveau. Vi er professionelle, vægter høj faglighed og er stolte af at være en del af I/GHR.

Bataljonsstaben består af 12 personer. Både rutineret personel, med flere missioner i bagagen, men også nyere stabsmedlemmer. Vi har et solidt fundament for den kommende uddannelse og opgaver. Staben er ansvarlig for den overordnede planlægning af uddannelsen i bataljonen. Under indsættelse gennemfører vi planlægning og føring på baggrund af foresattes befalinger.

Vi lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og giver plads til både personlig og faglig udvikling. I det daglige har vi blik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, så vi er klar til at yde en ekstraordinær indsats, når I/GHR indsættes i skarpe opgaveløsninger.

Om stillingen

Som stabshjælper støtter du, i rammen af stabens logistiksektion (S4), ved at tilvejebringe den logistiske støtte til underafdelingerne. Både i dagligdagen, under øvelser og operativ opgaveløsning. Du vil ligeledes skulle virke som forsyningshjælper til staben, forestå brugervedligeholdelse af S4 køretøjer, udføre rutiner i SAP MM/PM samt løse ad-hoc opgaver.

Logistiksektionen præges af princippet om frihed under ansvar. Vejen til målet er fri – blot målet nås – og bestemmelser og forvaltningsgrundlag overholdes.
Dagligdagen er oftest travl, og opgaverne afvekslende. Der er tale om teamwork, hvor vi er afhængige af hinandens indsats og resultater.
Vi forsøger at skabe den rette balance mellem arbejde og privatliv. Vi tager hensyn til individuelle ønsker og behov – dog uden at fjerne fokus fra opgaveløsningen.

Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige i sektionen, som består af endnu en stabshjælper, en logistikbefalingsmand, en logistikofficer og sektionschefen, som også vil være din nærmeste fører.


Om dig

Du har en interesse i en faglig stilling, hvor du dagligt løser reelfaglige opgaver. Vi søger en medarbejder der har god arbejdsmoral, godt humør og ikke er bange for at tage fat.

Det er et krav, at du er:
- Udnævnt konstabel, og har forrettet tilfredsstillende tjeneste.
- Kan sikkerhedsgodkendes til HEM.
- Kan bestå sundhedstriaden.

Det er en fordel, at du har:
- DeMars grunduddannelse og myndighedsbeholdning.
- Erhvervet kørekort kategori C og CE.
- Truckcertifikat.
- Omskolet til lastvogn terræn, 1 og 2 styrende aksler.
- ADR kap 8.2 UDD (grundkursus, klasse 1 og tank) – AMU.

Såfremt du ikke har ovenstående kurser, skal du være klar på et uddannelsesforløb og tage kurserne i løbet af din opstart ved bataljonen. Kurserne planlægges i samarbejde med sektionschefen.

Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder, at bataljonen får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.

Du besidder initiativ, således at du selvstændigt forstår at udnytte rammerne for arbejdets udførsel og din tid bedst muligt. Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i et operativt miljø og under øvelsesvirksomhed.

Vi forventer, at du er opsøgende i forhold til logistiske opgaver, med henblik på at optimere logistiksektionens opgaveløsninger bedst muligt

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for logistiksektionen, kaptajn Morten Robenhagen på telefon 5197 4796 eller på mail GHR-1B-S40A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Dam Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MIS@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. april 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008032

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet