Alarmen gik, da en kunde mandag eftermiddag gik ud fra et genbrugsmarked på Japanvej i Slagelse. Personalet tilbageholdt kunden – en 21-årig kvinde fra Skælskør. Det viste sig, hun havde flere forskellige varer, som hun ikke havde betalt for, i sin taske, og politiet blev tilkaldt. Den 21-årige blev anholdt klokken 16.54 og taget med til politistationen i Slagelse til afhøring. Hun blev løsladt igen klokken 20.25.
Stjal fra genbrugsmarked
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi