Støt Forsvaret i at nå operativ fysisk parathed - Bliv træningsvejleder i Region Sjælland!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du bidt af fysisk træning og kan se dig selv støtte Forsvarets operative enheder med at opnå en operativ fysisk parathed? Kan du rådgive og vejlede chefer i forhold til militær fysisk træning? Så er du den træningsvejleder vi søger til Region Sjælland under Center for Militær Fysisk Træning.

Om os

Center for Militær Fysisk Træning er Forsvarets kompetencecenter inden for træningsfysiologi, militær fysisk støtte og uddannelse og hører til under Forsvarets Sanitetskommando. Vi har en værnfælles struktur med erfarne medarbejdere, både civile og militære, der besidder færdigheder inden for fysisk træning, fysioterapi og uddannelse. Centret uddanner enkeltmand og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring samt korrekt anvendelse af soldatens udstyr. Rundt i landet har vi på flere tjenestesteder militære fysiske støtteteams som består af en træningsvejleder og en fysioterapeut.

Selve centret er beliggende på Svanemøllens Kaserne i København.

Vi har en målsætning om, at alle soldater skal besidde en fysisk operativ parathed. Med det mener vi at soldatens fysik skal kunne modsvare den konkrete arbejdsbelastning.
Vores mål er, at Forsvarets personale skal besidde viden, færdigheder og kompetencer til at fremme egen og kollegers robusthed, resiliens og fysisk parathed, samt selvstændigt at kunne håndtere egne skader og smerter.

Om stillingen

Du indgår i et militært fysisk støtteteam sammen med en fysioterapeut, hvor I grundlæggende støtter Forsvarets enheder med målet at opnå den operative fysiske parathed. Både som team og som individ sætter I et stort præg på den militære fysiske træning ved Forsvarets enheder, lige fra den værnepligtige soldat til den professionelle soldats udsendelse i en international operation.

Som træningsvejleder er dine primære opgaver at rådgive, vejlede og støtte enhedernes chefer og trænere inden for konceptet af militær fysisk træning.

Dine arbejdsdage er sjældent ens, da dine opgaver blandt andet også omfatter at:

- Rådgive og vejlede i forhold til garnisonernes træningsmateriel og faciliteter.
- Afholde faglige oplæg for enheder på op til 120 personer.
- Afvikle og/eller vejlede i forbindelse med fysiske tests.
- Indgå i mødefora og arbejdsgrupper, både lokalt og evt. på tværs i centret.
- Virke som kursusleder ved lokale kurser.
- Bidrage ved sagsbehandling af relevante faglige emner.
- Deltagelse i relevante kongresser og symposier.

Stillingen tager sit udgangspunkt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, men opgaveløsningen kræver også tilstedeværelse på Flådestationen i Korsør, på Vordingborg Kaserne og på sigt ved Beredskabsstyrelsen i Næstved.
Endelig kan der i enkelte tilfælde være behov for at støtte på centrets kurser i militær fysisk træning i kortere perioder, typisk på Svanemøllens Kaserne i København.

Om dig

Vi forestiller os at du har en relevant idrætsmæssig baggrund. Måske har du en bachelor i idræt, som du kan bringe i spil. Uanset dit faglige niveau er det vigtigt, du kan omstætte evidens til ”best practice” og gøre det jordnært og anvendeligt for soldater på alle niveauer.

For at lykkes i funktionen er det vigtigt at:

- Du er en tydelig kommunikator, som kan udtrykke sig kort og klart såvel i tale som på skrift.
- Du har erfaring med at samarbejde med kolleger med vidt forskellige baggrunde, hvor gensidig respekt er en vigtig forudsætning for samarbejdet.
- Du er i stand til at balancere adskillige opgaver og stadig opretholde et klart overblik.
- Du er god til at analysere og løse til tider komplekse problemstillinger.
- Du har en høj grad af mobilitet og er indstillet på nogen rejseaktivitet, da din opgaveløsning ligger flere steder.

Vi forventer, at du har en betydelig grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, og at du kan samarbejde på tværs af myndigheder, enheder og enkeltpersoner.
Vi vægter et solidt kendskab til Forsvaret højt og som en fordel.

Alt efter dine kompetencer og erfaring må du forvente efteruddannelse, herunder deltage i centrets egne kurser eller sidemandsoplæring.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Du får fast tjenestested på Gardehusarkasernen i Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Militær Fysisk Støttesektion major Michael Lindholm på telefon 2965 6458 eller på e-mail: FSK-C-CHMFS@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 7281 9890.

Ansøgningsfristen er den 13 .september 2024 og ansættelsessamtaler afholdes løbende på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Stillingen er til besættelse den 1. november 2024 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet