Konsulent til almenboligområdet
Slagelse Kommune skal de kommende år styrke det brede strategiske arbejde med almenboligområdet og søger til den opgave en dygtig konsulent.
Som konsulent vil din opgave være at tage têten i en proces, hvor Slagelse Kommune skal arbejde målrettet og strategisk med den almene sektors rolle i kommunens bystrategiske udvikling. Du vil derfor komme til at arbejde på tværs af en række områder internt i organisationen og naturligvis i et tæt samarbejde med de almene boligorganisationer.
Du bliver en del af Byråds- og Direktionssekretariatet, der er en stabsfunktion under kommunaldirektøren og med ansvar for betjening af borgmester og direktion, dagsordener til byråd, økonomiudvalg og fagudvalg, jura, kommunikation samt en række andre sekretariatsopgaver.
Dine opgaver
Hovedopgaven bliver at få etableret en ramme i Slagelse Kommune der bedst muligt understøtter et strategisk og professionaliseret arbejde med almenboligområdets rolle ind i den bystrategiske udvikling.
Dine primære opgave bliver:
- det videre arbejde med at formulere og rammesætte målsætninger og organisering af samarbejdet internt i Slagelse Kommune såvel som med de almene boligorganisationer. Det er en proces, der er påbegyndt, men ikke tilendebragt og du skal derfor kunne træde ind og tage ansvar for, at vi når godt i mål
- implementering af rammerne for samarbejdet - når de er aftalt endeligt - og lande det i en driftsorganisering, der sikrer og understøtter de overordnede målsætninger. Der vil særligt være fokus på implementering af et årshjul for samarbejdet med boligorganisationerne, og det afledte samarbejde på tværs i kommunen. Dertil vil etablering af et fælles datagrundlag skulle prioriteres
- driften af samarbejdet skal understøttes og koordineres med fokus på facilitering af de flows og processer det afstedkommer herunder også at tilvejebringe relevant data til de respektive processer.
Du vil i løsningen af opgaverne indgå i et tæt arbejdsfællesskab med kolleger fra Jura, Økonomi og Plan, der hver især har centrale roller i samarbejdet med boligorganisationerne. Dertil er der på tværs af kommunens øvrige centre også vigtige snitflader mellem kommune og boligorganisationer, som skal inddrages bl.a. sammenhæng til Den Boligsociale Helhedsplan.
Supplerende til ovenstående vil du også kunne indgå i øvrige opgaver, der løses af Byråds- og Direktionssekretariatet.
Din baggrund
Vi søger en dygtig kollega, der dels kan løfte og sætte sig i spidsen for koordinering af en række indsatser med høj kompleksitet og som samtidig har faglig indsigt i almenboligområdet.
Du skal derfor have:
- solid erfaring med projektledelse og inddragelse af interessenter
- bred indsigt i den almene boligsektor og de rammevilkår sektoren arbejder med herunder lovgivningen på området
- dertil vil det være en fordel med kendskab til kommunal organisering og den politiske betjening.
I arbejdet med opgaverne er det afgørende, at du har gode relationelle kompetencer og forstår at navigere i en stor organisation. Der er både brug for at kunne arbejde selvstændigt og med et rigtig godt blik for proces og det fælles. Dertil er du resultatorienteret og tillidsvækkende.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det afgørende er din erfaring med projekt- og procesledelse og indsigt i området.
Hos os kommer du med i et løsningsorienteret fællesskab Vi gør det bedst ved at gøre det sammen. Det bedste grundlag for direktionen, byrådet og borgmesteren, er det grundlag, som får tænkt på tværs af fagligheder og snitflader.
Det arbejder vi konstant på at leve op til.
Du vil få kolleger, der på hver deres felt er fagligt dygtige, og som med stor professionalisme og godt humør gør arbejdsdagen lærerig og sjov.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse 1. august 2025 og med ansættelse efter gældende overenskomst.
Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- afdelingsleder Mette Bjarnt på telefon 21 76 67 87
Ansøgningen med cv og eksamenspapirer skal være os i hænde senest
- den 15. juni 2025
Vi forventer at afholde 1. samtale den 23. juni og 2. samtale den 26. juni 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ledelsessekretariat, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/487ffeb0-0f35-4292-8b10-63a1d4181f50