Studentermedhjælper med flair for administration og sagsbehandling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du studerende, og har du interesse for administration og sagsbehandling? Så søger Team Studiehjælp en dygtig studentermedhjælper 10-15 timer om ugen.

Team Studiehjælp varetager mange forskellige opgaver, primært i forbindelse med optagelse og vejledning af studerende.

Vi søger en studentermedhjælper, som kan sagsbehandle og vurdere ansøgninger om optagelse på vores 13 grunduddannelser og 2 merituddannelser. Du skal også kunne vejlede ansøgerne om ansøgningsprocessen og svare på spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.

Absalon er en af landets seks professionshøjskoler og dækker geografisk Region Sjælland. Vi har et stærkt fokus på undervisning af høj kvalitet, studieengagement og regional forankring. Vi har 13 uddannelser i 7 byer, efter- og videreuddannelser i vækst og en stærk udvikling inden for anvendelsesorienteret forskning i samarbejde med praksis.

Din profil
Som studentermedhjælper i Team Studiehjælp bliver du en vigtig administrativ medspiller i teamet og det er derfor vigtigt at du kan genkende dig selv i følgende:

Godt overblik og sans for detaljen. Du er struktureret, detaljeorienteret og arbejder systematisk. Du trives med at arbejde dig igennem sagsbunker og gør det med stor kvalitet, men du har også øje for detaljerne i de enkelte sager. Du forstår vigtigheden af, at vi håndterer personfølsomme oplysninger på en god og sikker måde.

Du har mod på at sætte dig ind i regler og procedurer. Det ligger dig naturligt at arbejde ud fra regler og grundige vejledninger. Du forholder dig til de juridiske rammer og kan agere i overensstemmelse med disse, når du skal vurdere og træffe afgørelse i sagsbehandlingen. Men du har også mod til at spørge om hjælp, når du bliver i tvivl.

God til at kommunikere skriftligt og mundtligt. Du kan i tale og skrift forklare regler, lovgivning og komplekse forhold på en let forståelig måde. Du kan være forstående og hjælpsom uden at gå på kompromis med de rammer og regler, som er gældende.

Derudover forventer vi os, at du:

  • er aktiv studerende på en videregående uddannelse, hvor du minimum har overstået det 1. år.
  • har kendskab til Microsoft Office.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i Team Studiehjælp er dine primære opgaver følgende:

Sagsbehandle ansøgninger om optagelse på vores 13 grunduddannelser og 2 merituddannelser. I behandlingen af ansøgningerne skal du vurdere opfyldelse af adgangskrav, opfyldelse af kriterier i kvote 2, om der skal vurderes merit, og med tiden vurdering af diverse ansøgninger om dispensation for optagelsesreglerne.

Vejlede vores ansøgere på telefon og mail om deres ansøgning og sagsbehandlingen af deres ansøgninger.

Dine kolleger
Du bliver en del af Team Studiehjælp, som består af ca. 18 medarbejdere og en teamleder. Teamet løser en bred vifte af opgaver vedr. optagelse, studievejledning, SU, SPS og data og analyser af optag mv.

Du får arbejdssted på vores campus i Slagelse, som ligger tæt på stationen.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Stillingen er på deltid med 10-15 timer om ugen, og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. december 2023.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte specialkonsulent Ditte Sekshøj på telefon 7248 2507.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest mandag den 23. oktober 2023.
  • Vi forventer at afholde samtaler fredag den 27. oktober 2023.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922842

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet