BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn og Unge i Slagelse Kommune søger en Studentermedhjælper til spændende og alsidige opgaver i Team Administration og Udvikling
Vi søger to dygtige studentermedhjælpere, der kan bidrage til arbejdet i Team Administration og Udvikling. Teamet varetager stabsfunktion for det samlede Center for Børn og Unge med administrative opgaver, behandling af aktindsigter, økonomistyring, håndtering af udviklingsprojekter og betjening af ledelsen i det samlede center.
Centerstruktur og ledelsesreference
Center for Børn og Unge består af ca. 300 medarbejdere og ledere fordelt i Afd. Børn og Familie, Ungeenheden, Afd. Trivsel og Udvikling som består af fire Familiehuse og to døgninstitutioner. Centeret leverer myndighedssagsbehandling, vejledning og målrettede indsatser til målgruppen 0-30 år inden for de forskellige social- og beskæftigelsesrettede lovgivninger. Afledt af den faglige retning der er sat for området samt den ledelsesmæssige og politiske prioritering, er det et center i vækst. Organisatorisk vil du blive forankret i stabsfunktionen i Team administration og udvikling.
I centeret går vi ikke på kompromis med vores værdier, hvor bl.a. anerkendelse og ordentlighed er styrende for vores samarbejde. I lederteamet er vi optaget af at sætte faglig retning på tværs af hele centeret - dette med understøttelse af Team administration og udvikling, således der sikres et fælles mindset, styring og synergi i opgaveløsningen. Du vil hurtigt erfare, at teamet og centeret består af dygtige, erfarne og ambitiøse ledere og medarbejdere, som ud over fagligt fokus, også bidrager med en positiv og humoristisk stemning, hvilket letter tilgangen i en ellers krævende opgave på børne- og ungeområdet.
Om dig
Du er sandsynligvis i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse inden for jura eller en uddannelse inden for offentlig administration. Du kan f.eks. også være i gang med en uddannelse som socialrådgiver og interesserer dig for de processer, der er styret af Forvaltningsloven. Du skal kunne se dig selv i en stabsfunktion, hvor opgaverne er mangeartede og hvor vi hjælper hinanden med at løse teamets opgaver.
Din primære opgave vil være at håndtere aktindsigter efter Forvaltningsloven. Du skal medvirke til at håndtere borgeres anmodning om aktindsigt i samspil med den anden studentermedhjælper og teamets øvrige juridiske medarbejdere. Som led i ansættelsen af de nye studentermedhjælpere foretager vi en ny organisering af arbejdet med aktindsigter, hvor opgaven understøttes af digitale hjælpemidler. Herudover vil der forekomme opgaver i relation til igangværende projekter og andre typer administrative opgaver.
Som menneske er du af natur imødekommende og samarbejdende, også når arbejdstempoet til tider er højt. Du er ambitiøs, evner overblik og sætter en ære i at overholde tidsfrister. Som medarbejder trives du med en hverdag med mange forskelligartede administrative opgaver, hvor processen er afgørende for at nå målet.
Udover opgaven med håndtering af aktindsigter vil du også skulle bidrage til forhold til de øvrige administrative opgaver, der varetages i Team Udvikling og Administration
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, og vi forventer, at du kan arbejde på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00. Arbejdsstedet er Gørtlergade 4, st., 4200 Slagelse. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Flere oplysninger
Ønsker du at høre nærmere, er du velkommen til at rette henvendelse til
- Chefkonsulent Jesper Hauritz Sørensen telefon 23 91 00 81, mail: jesps@slagelse.dk
Frist
- 20. november 2023
Rekrutteringsprocessen
Indbydelse til samtale vil blive udsendt den 23. november 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 27. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge, Torvegade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931672