Studiejob for studerende inden for kommunikation og administration hos Absalon i Slagelse

dato

Er du studerende og klar på et spændende studiejob, hvor du får indsigt i en stor uddannelsesorganisation - og samtidig udvikler dine kompetencer i praksis?

Vi søger to studentermedhjælpere med hver sin profil:

  • Én med flair for kommunikation
  • Én med interesse for administration og ledelsesunderstøttelse

Din profil
Uanset hvilken profil du matcher bedst, er du struktureret, tager ansvar for dine opgaver og har sans for kvalitet - også når det gælder praktiske detaljer. Du er servicemindet, samarbejder godt med andre og trives med at løse forskellige typer opgaver

Du er aktiv studerende på en videregående uddannelse og kan arbejde 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden aftales, så det passer med dit studie, men vil primært ligge mandag, onsdag og fredag. Arbejdsstedet er Slagelse, og vi håber, du kan starte hurtigst muligt.

Dine arbejdsopgaver
Profil 1: Studentermedhjælper med kommunikationsprofil

Du bliver en del af Team Kommunikation, som har ansvaret for Absalons eksterne og interne kommunikation - fx kampagner, hjemmeside, presse og sociale medier og rekruttering af studerende. Derfor skal du have sans for sprog, gerne blik for design og mod på at tage fat, hvor opgaven opstår i nuet.

Du får indblik i hverdagen i kommunikationsbranchen og mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer opgaver alt efter dine kompetencer og interesser. Det kan fx være at:
  • booke annonceaktiviteter
  • analysere data for opslag på sociale medier
  • koordinere opsætning af fysiske bannere på Absalons campusser
  • bistå med opsætning af nyhedsbreve
  • justere grafiske materialer

Profil 2: Studentermedhjælper med administrativ/samfundsfaglig profil

Som en del af Team Ledelseskonsulenter arbejder du tæt sammen med de ledelseskonsulenter, der understøtter Absalons direktion. Du får indblik i, hvordan et ledelsessekretariat fungerer i praksis.

Du kommer hovedsageligt til at løse praktiske opgaver, men kan også få mere analytiske opgaver. Opgaverne afhænger af dine kompetencer og interesser og kan fx være:
  • planlægning og praktisk assistance ved events, seminarer og møder
  • udarbejdelse af materiale til møder, præsentationer mv.
  • informationssøgning og researchopgaver

Dine kolleger
Uanset hvilket team du bliver en del af, får du engagerede kolleger, som sætter pris på samarbejde, kvalitet og godt humør. Vi har en uformel omgangstone, og du vil hurtigt blive en del af fællesskabet.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingerne er på 10-15 timer om igen, og vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.
  • Stillingerne er tidsbegrænset frem til ophør af dit igangværende studie.
  • Send dit CV og en kort, motiveret ansøgning - bare en halv side - via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side. https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/
  • I ansøgningen bedes du skrive hvilken stillingsprofil du søger, eller om du søger begge.
  • Ansøgningen skal sendes senest den 20. november 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 25. november 2025.
  • Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Leder for Kommunikation Natasja Rye Frest, på telefon 72481190, eller nafr@pha.dk vedr. stillingen i Team Kommunikation, Sekretariatschef Nanna Ferslev, på telefon 72481260, eller naf@pha.dk vedr. stillingen i Team Ledelseskonsulenter.

Vi ønsker, at vores medarbejderstab afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge - uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d3f86aa-b48d-409e-b3cb-a0cbaa775bc1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet