Onsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse fra et supermarked i Skælskør, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en 26-årig udenlandsk mand mistænkt for butikstyveri. Manden havde skjult en pakke pålæg til en værdi af 110 kroner under jakken og forsøgt at forlade butikken uden at betale.
Den mistænkte blev anholdt på stedet klokken 11.22 og efterfølgende afhørt på politistationen i Slagelse. Efter afhøringen blev manden pålagt en bøde på 1.000 kroner for tyveriet samt et bidrag til Offerfonden på 500 kroner. Han blev løsladt klokken 14.30 efter at have betalt bøden.