Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Slagelse - mandag den 3. maj

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KREDSEN: Mange påvirkede bilister

Der har henover weekenden og Store Bededagsferien været en del tilfælde af påvirkede bilister. Hele 15 er det blevet til, og det har især været folk, der har været påvirket af euforiserende stoffer af den ene eller anden art. Det er bekymrende, at så mange vælger at sætte sig bag rattet med promiller eller euforiserende stoffer i blodet. Når man vælger at køre påvirket, så udsætter man ikke kun sig selv for fare, men i høj grad også andre. Hold derfor gerne øje med folk omkring dig, og grib ind, hvis du har mistanke om, at de er ved at køre bil i påvirket tilstand. Læs mere på sikkertrafik.dk

 

NAKSKOV: Kørte ulovligt knallert

Oprindelig var det en knallert 45, som politiet mødte lørdag eftermiddag i Nakskov på Skandsen. Føreren var en 23-årig mand fra Faxe. Han havde ikke noget kørekort, knallerten var hverken forsikret eller indregistreret, og så var der påmonteret ulovlige dele på den. Som prikken over i'et kørte den 23-årige også uden hjelm. Han kan nu se frem til en bøde.

 

SLAGELSE: Støjgener

Naboerne på Strudsbjergscej i Slagelse har flere gange været generet af at nogen kører ræs i området med store støjgener til følge. Og sådan var det også lørdag eftermiddag. Da politiets patrulje kort efter kørte forbi området, var der ikke umiddelbart noget ulovligt at se. Undtagelsen var dog en motorcykel, der passerede patruljevognen i høj fart og med meget larm. Den 50-årige motorcyklist blev efterfølgende sigtet for unødig støj.

 

SLAGELSE: Evakuering efter brand

Lørdag tidlig aften udbrød der brand i en lejlighed på 1. sal på Hellig Anders Vej i Slagelse. Branden, der begyndte i lejlighedens soveværelse, bredte sig heldigvis ikke, selvom resten af lejligheden blev sodskadet. Ingen kom noget til ved branden, men for en sikkerheds skyld blev naboerne evakueret.

 

HASLEV: Tre unge mænd udsat for vold

Lørdag aften lidt før midnat blev tre unge mænd på 18 og 19 år overfaldet i Haslev, da en 31-årig mand tildelte alle tre slag i ansigtet - heldigvis uden videre skader. Ud fra gode vidneforklaringer blev den 31-årige senere anholdt og sigtet for vold.

 

NAKSKOV: Trusler

En 25-årig mand er sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven efter han lørdag aften truede fire 15-årige. De fire unge var kommet gående ad en gade i Nakskov, hvor den ene havde pillet ved en antenne på en parkeret bil – uden at noget blev ødelagt. Det gjorde ejeren af bilen – den 25-årige mand – vred, og han kørte efter de fire unge, der stak af. Da den 25-årige fik kontakt med drengene, truede han dem både verbalt og med et baseballbat.

 

NAKSKOV: 17-årig i stjålet bil

En 17-årig ung mand i en stjålet bil blev lørdag morgen standset og anholdt efter en eftersættelse med hastigheder op omkring 170 m/t på landevej. For at få bilen stoppet, lagde politiet de såkaldte STopSticks hen over vejbanen, så bilen punkterede og standsede. Føreren af bilen viste sig at være en 17-årig ung mand fra Maribo, der blev anholdt og sigtet for biltyveri, for ikke at have førerret, og for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

 

NÆSTVED: Vold mod 57-årig

Tidligt søndag morgen på Erantisvej i Næstved mødte en politipatrulje en 57-årig mand, der sad op af en mur, efter han tydeligvis havde været udsat for vold. Manden havde blod i ansigtet og havde smerter. Manden blev kørt til Slagelse Skadestue, til kontrol for sine skader. En hundepatrulje snusede sig efterfølgende frem til en lejlighed i nærheden, hvor to en 42-årig mand og en 28-årig mand blev anholdt og sigtet for vold.

 

STUBBEKØBING: Kørte i stjålet bil med kniv i lommen

To mænd år blev søndag middag standset i en stjålet bil på Nykøbingvej i Stubbekøbing. Føreren, der er 32 år og fra Nykøbing F., virkede alkoholpåvirket og havde desuden en kniv på sig. Han blev sigtet efter knivloven, for spirituskørsel og for biltyveri. Passageren – en 19-årig mand fra Nykøbing – blev sigtet for biltyveri. De blev løsladt efter at de var blevet afhørt yderligere.

 

SLAGELSE: Kørte med stoffer i blodet og aluminiumsbat i bagagerummet

Søndag eftermiddag blev en 21-årig mand standset i bil på Ølsmosevej i Slagelse. Manden virkede påvirket og en narkometertest viste, at han havde hash i blodet. Herefter blev bilen ransaget og her fandt politiet et aluminiumsbat i bagagerummet, som manden imidlertid nægtede at kende noget til. Den 21-årige er sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.

 

KORSØR: Kørte i nødsporet på Storebæltsbroen

En 26-årig mand fra Slagelse blev søndag aften klokken 20.05 anholdt og sigtet for ikke at overholde færdselsreglerne på Storebæltsbroen. Manden overhalede flere gange andre biler og motorcykler ved at overhale indenom i nødsporet. Ved hjælp af gode observationer fra vidner fik politiet lidt efter kontakt til bilen. Da bilen blev ransaget fandt politiet mindre mængder skunk og kokain, som manden også blev sigtet for.

 

NYKØBING FALSTER: Vold mod buschauffør og betjente

En 44-årig mand er sigtet for flere voldsepisoder søndag aften. Først krævede han at en bus, hvor han var passager, ændrede sin rute, og da bussens chauffør nægtede det, slog den 44-årige ham og steg af bussen igen. Så steg han i Øster Torreby ombord på toget med retning mod Maribo. Her mødte politiet ham og ved anholdelsen slog og sparkede den 44-årige betjentene, så det var nødvendig at bruge både peberspray og stav for at kontrollere situationen.

 

SLAGELSE: Ild i lastbiltrailer skabte lang kø på motorvejen

Tidligt mandag morgen gik der ild i en lastbiltrailer læsset med træ på vestmotorvejen i østgående retning lige før afkørsel Slagelse L. Det tog redningsmandskabet en lille time at få situationen under kontrol og uheldet skabte derfor en længere bilkø på strækningen frem til klokken 6.15, hvor det ene spor kunne åbnes igen.

 

SLAGELSE: En ko-lossal oplevelse

Fredag eftermiddag fik politiet en opringning fra en noget bekymret kvinde, der på Skovsøvej i Slagelse var gået ind en låge til et grønt område, hvor nogle køer gik og græssede. Umiddelbart havde det været helt fredeligt, men pludselig havde en af køerne set sig gal på kvinden og var gået til angreb. Den havde givet hende en mindre flyvetur med mulen, og bagefter havde kvinden søgt tilflugt i et træ. Et par betjente kom til stedet og fik styr på situationen.

 

SAKSKØBING: Eftersøgt, påvirket, uden førerret og med stjålne plader

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet fredag klokken 18.40 en 34-årig mand med ukendt adresse, da han kom kørende i bil ad Nykøbingvej i Sakskøbing. Det viste sig, at bilen havde fået påsat forkerte nummerplader, at han var påvirket af euforiserende stoffer, at han var frakendt førerretten, at bilen var uindregistreret og uforsikret og at nummerpladerne var stjålet. Han blev anholdt og sigtet for hele molevitten. Desuden var han eftersøgt i en anden politikreds, og blev derfor udleveret til dem.

 

NÆSTVED: Nikkede skalle

På et udskænkningssted i Ramsherred i Næstved stødte to mænd tilfældigt sammen fredag aften. Det blev den ene så sur over, at han nikkede den anden en skalle og sparkede ham, så han måtte en tur på skadestuen. Den skallenikkende mand, der er 25 år og fra Næstved, blev anholdt og sigtet for vold, og så fik han forbud mod at komme på stedet.

 

SORØ: Mand truede med kniv

Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om at en mand var blevet truet af en enden mand med en kniv på Storgade i Sorø, og kort efter ringede nogle vidner til politiet for at fortælle at de havde set en mand gå rundt med en kniv på hovedgaden i Sorø. Kort efter kom flere politipatruljer til stedet, og her fandt de hurtigt frem til en 32-årig mand fra byen, der blev anholdt og sigtet efter knivloven og for trusler på livet. 

 

DALMOSE: Tricktyveri afvist

En butiksindehaver på Hovedgaden i Dalmose kontaktede torsdag eftermiddag politiet efter to kvinder var blevet afvist i butikken, fordi indehaveren havde mistanke om, at de var ved at begå tricktyveri imod hende.

Den ene kvinde bad om hjælp til at finde en vare, mens den anden ville blive i butikken. Anmelderen afviste kvinderne og bortviste dem fra stedet. Kvinderne vurderes til at være henholdsvis i 50-erne og 20-erne og begge er 160-165 centimeter høje, kraftige af bygning og begge iført tørklæde og mørkt tøj. De beskrives som mellemøstlige af udseende. Ved oplysninger i sagen kontakt gerne politiet på telefon 114. 

 

SORØ: Vold mod buschauffør

Torsdag tidlig aften klokken 17.27 blev en buschauffør overfaldet og tildelt flere knytnæveslag af en ukendt gerningsmand. Bussen var ikke i rute længere og var på vej i garage, da den holdt i lyskrydset Fægangen/Rådhusvej i Sorø. Pludselig kom en mand kørende i en hvid VW Up. Manden steg ud, åbnede chaufførens siderude og slog buschaufføren tilsyneladende umotiveret flere gange i ansigtet. Eventuelle vidner i sagen kan henvende sig på telefon 114.

 

SLAGELSE: 17-årig kørte ind i bygning i Audi

Torsdag aften klokken 21.47 kørte en 17-årig mand i en Audi ind i en bygning, fordi han mistede herredømmet over bilen i et venstresving på Jernbanegade i Slagelse. Der var ingen tilskadekomne ved ulykken. Den unge mand havde ikke noget kørekort, og han både virkede påvirket af alkohol og euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet efter færdselsloven og for at køre i påvirket tilstand.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Idestrup Jasminvej Hus 2/4 – 30/4 Diverse møbler, elscooter, tablet, mobiltelefon og pung.
Nykøbing Baageøsgade Lejlighed Lørdag kl. 15 – søndag kl. 7.00 Playstation
Nørre-Alslev Orehoved Vinkelvej Hus Lørdag kl. 8.30 – 15.00 Dolk og mønter
Sakskøbing Maribovej Hus Torsdag kl. 10 – 17.50 Intet
Sakskøbing Maribovej Hus Torsdag kl. 17 – fredag kl. 1.30 Kontanter
Sakskøbing Bregningevej Landejendom Mandag kl. 01.10 Spiritus, ur.
Skælskør Søhusvej Værelse Onsdag kl. 8.00 – 13.15 Airpods
Slagelse Jasminvej Hus Torsdag kl. 12 – 12.45 Vides endnu ikke

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Køgevej Fredag kl. 13.59 – 16.40 ATK 371 52 60 93 8 klip
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 8.17 – 10.25 ATK 255 14 80 116 1 klip
Karise Køgevej Lørdag kl. 11.18 – 13.40 ATK 331 17 50 75 3 klip
Næstved Vordingborgvej Fredag kl. 10.50 – 12.50 ATK 779 24 60 81 -
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 7.57 – 10.57 ATK 405 22 70 102 2 klip
Næstved Vordingborg Søndag kl. 11.34 – 13.39 ATK 719 3 60 74 -
Ruds-Vedby Sorøvej Fredag kl. 13.47 – 19.30 ATK 628 21 50 69 2 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag kl. 6.48 – 13.25 ATK 2057 3 60 76 -
Sorø Skælskørvej Torsdag kl. 14.28 – 18.48 ATK 226 30 50 90 7 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 14.37 – 19.40 ATK 2955 191 90 157 16 klip og tre betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dannemare Skodsebøllevej Fredag kl. 17.29 – 17.59 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at køre uden førerret.
Flere steder på Lolland - Torsdag kl. 20.35 – 23.10 12 biler blev kontrolleret, og af dem blev fire målt så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet og en til en betinget frakendelse. Desuden blev en sigtet for kørsel uden førerret og en for ikke at opfylde sin oplysningspligt.
Gedser Gedser Landevej Fredag kl. 0.15 – 1.10 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Nykøbing F. Engboulevarden Fredag kl. 20.30 – 22.30 Tre blev sigtet for at køre frem for fuldt stop, tre blev mål så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en havde glemt sit kørekort og en cyklist havde ikke tændt lyset i lygtetændingstiden.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Skellebjergvej Torsdag kl. 16.50 35-årig mand fra Dianalund Kørsel i påvirket tilstand
Haslev Skovvang Fredag kl. 9.23 73-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Haslev Finlandsgade Lørdag kl. 14.19 29-årig mand fra Karlslunde Kørsel i påvirket tilstand
Korsør Stibjergvej Fredag kl. 9.02 26-årig mand fra Korsør Kørsel i påvirket tilstand
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 20.03 26-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Nakskov Løjtoftevej Lørdag kl. 9.14 56-årig mand fra Horslunde Spirituskørsel
Præstø Næstvedvej Søndag kl. 2.00 20-årig mand fra Stensved Kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Vestergade Fredag kl. 21.18 41-årig kvinde fra Vanløse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Vestergade Søndag kl. 13.13 32-årig mand fra Nykøbing F. Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Nykøbingvej Fredag  kl. 18.40 24-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Østre Alle Fredag kl. 3.25 20-årig mand fra Store-Fuglede Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Ølsmosevej Søndag kl. 16.25 21-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Sorø Rustkammervej Fredag kl. 14.45 18-årig mand fra Dianalund Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Tiendevej Fredag kl. 2.40 40-årig kvinde fra Lyngby Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Ornebjergvej Fredag kl. 9.15 – 9.20 27-årig kvinde fra Vordingborg Kørsel i påvirket tilstand

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi