Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
LUNDBY: Haveaffald antændte 2 ha. nabomark
En 50-årig mand fra Lundby er sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen, fordi han fredag 15.21 brændte haveaffald af, så der røg en gnist ud på en høstet mark ved siden af. Ildes spredte sig ud over to hektar af før den kom under kontrol.
NAKSKOV: Minibus påkørte fodgænger og stak af
Politiet efterlyser vidner efter et mindre færdselsuheld på Tårsvej i Nakskov fredag klokken 19.36. Her blev en fodgænger ramt af sidespejlet på en minibus, der kom kørende. Fodgængeren stod ved en trailer og sammenstødet var så kraftigt, at han blev slynget op på traileren. Efterfølgende kørte den hvide minibus eller varebil videre, uden at give sig til kende. Politiet opfordrer derfor også føreren af varebilen til at melde sig selv. Poltiet kan kontaktes på telefon 114
Sagsnr. 1900801120100221
VORDINGBORG: Ville nikke en skalle
Politiet standsede fredag klokken 22.20 en bil i Vordingborg indre by. De to unge mænd ombord stak af uden at give sig til kende, og da politibetjentene løb den ene op, forsøgte han at slå ud efter en af politibetjentene og nikke ham en skalle. Manden, der er 20 år gammel og fra Møn, blev anholdt og sigtet for forsøg på vold mod polititjenestemand.
NÆSTVED: Spirituskørsel
En 28-årig mand fra Næstved var fredag klokken 22.30 ude at køre aftentur. Ruten gik forbi Næstved Politigård på Parkvej, og da manden benyttede håndholdt mobiltelefon under kørslen, blev han standset af politiet. Her viste det sig, at han kørte med en ret markant promille i blodet, så det udløste også en sigtelse for spirituskørsel.
SLAGELSE: 20-25 unge samlet til drukfest
Efter flere anmeldelser fra borgere ugen igennem om uro patruljerede politiet fredag klokken 22.40 i området ved Antvorskov Skole. I en fjern ende af skolens område mødte patruljen 20-25 unge, som festede uden musik men med mange øl. Området havde knuste flasker, cigaretskodder og henkastet affald, og efter alle de unge var blevet registreret, blev de bedt om at rydde op og gå hjem. Og det gjorde de.
RUDS-VEDBY: Soundboks-hygge endte i sigtelse
En større gruppe unge mennesker spillede høj musik fredag aften klokken 22.00 i Ruds-Vedby. Det skulle de holde op med, var beskeden fra en politipatrulje, da de ankom. Herefter rettede en 15-årig dreng fra Ruds-Vedby kortvarigt sin vrede mod politiet, og kom med en mundtlig karakteristik af de fremmødte politibetjente, som umiddelbart efter førte til, at han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Den slags udløser en større bøde - og så nytter det ikke meget, at han efterfølgende undskyldte.
RØDBYHAVN: Gammel Volvo lugtede af cannabis
En trio kørte af færgen i Rødbyhavn i en ældre Volvo, hvor den nedrullede siderude udsendte en markant duft, som umiddelbart førte til nærmere inspektion – der blev fundet 0.8 gram hash, en joint og en bong i bilen og på passagererne. Passagererne blev sigtet for lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Vold mod 24-årig
Lørdag klokken 02.02 blev en 24-årig mand slået flere gange i ansigtet så han fik et flækket øjenbryn. Forinden havde manden haft en uoverensstemmelse med en 19-årig mand fra Næstved, som efterfølgende blev sigtet for vold.
Kredsen: To biler beslaglægges efter vild kørsel i bymæssig bebyggelse
To gange i weekenden blitzede politiets automatiske trafikkontrol biler, hvor førerens højre fod var blevet alt, alt for tung. Begge kan se frem til ubetinget frakendelse af kørekortet, fordi deres fart var en overskridelse af det tilladte med mere end 100%. Begge kørte i bymæssig bebyggelse, altså i 50 km/t zone. Den ene bilist kørte i Øster Uldslev, og blev blitzet med 128 km/t. Den anden kørte i Stensved med 107 km/t. Begge overtrædelser hører under kategorien vanvidsbilisme, og ejerne kan se frem til at deres biler beslaglægges med henblik på konfiskation.
SLAGELSE: 30-årig slog med krukke
Natten til søndag klokken 0.46 kørte politiet ud til noget tumult på en adresse på Klingenberg i Slagelse. Det viste sig at to mænd var kommet i klammeri, og en 30-årig mand havde slået en anden mand i hovedet med en krukke. Betjentene fandt frem til den 30-årige, som uden krukkeri blev sigtet for vold.
NAKSKOV: Ville i slagsmål men kom i detentionen
En 18-årig mand fra Nakskov insisterede natten til lørdag på at komme i slagsmål på Søndergade i Nakskov – også selv om en politipatrulje havde bedt ham om at forlade området. Derfor blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Da han havde svært ved at køle ned, blev han kørt til detentionen i Næstved, hvor han kunne slappe af nogle timer, indtil han blev løsladt klokken 10.05.
NÆSTVED: Tissede på gaden
Politiet fik lørdag klokken 13.04 en anmeldelse om, at en mand dinglede rundt og netop havde tisset på gaden i Torvestræde, så forbipasserende kunne følge optrinet. Det var en 55-årig mand, der blev anholdt klokken 13.17 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den anholdte, der var fuld, blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt på sin bopæl igen klokken 13.47.
VORDINGBORG: Havde hash med i slikbutikken
En politipatrulje kørte lørdag klokken 17.50 gennem Algade i Vordingborg, og her besluttede politibetjentene at tjekke en mand, som skyndte sig ind i en slikbutik, da politibilen nærmede sig. Det var en 28-årig mand fra lokalområdet, og han var ikke særligt interesseret i kontakten med politiet. Årsagen var formentlig, at han havde en lille klump hash på 0,9 gram på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
SLAGELSE: Fandt hash på skolen
Lørdag klokken 20.54 var politiet forbi Antvorskov skole i Slagelse, og her traf politibetjentene fire mænd i alderen 20-24 år, som sad i et læskur. Der lugtede umiskendeligt at hash omkring dem, og det viste sig da også, at den ene – en 22-årig mand – havde 1,1 gram hash på sig, mens en 20-årig havde to små poser med 3,5 gram hash. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Lige i nærheden blev der fundet en pose med i alt 50 gram hash, som blev taget med til politistationen til destruktion, da der ikke var nogen af de tilstedeværende, der tilsyneladende kendte til det ulovlige stof.
NYKØBING: Ulovligt havebrug i Sundby
Efter et tip aflagde politiet søndag formiddag en visit i en have på Sundtoften i Sundby, hvor der skulle gro nogle hampplanter. Det var også tilfældet: Politibetjentene høstede i alt 21 friske og sunde hampplanter, og omregnet svarer det til ca. 157 gram hash. En 54-årig kvinde blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
KARISE: Stak af fra politiet
En 54-årig mand fra Karise var efterlyst til en sag i fogedretten, og derfor skulle han anholdes og fremstilles i retten. Søndag eftermiddag kørte politiet til hans adresse, men under påskud af at skulle pakke nogle personlige effekter, lykkedes det den 54-årige at flygte gennem en terrassedør og stikke af. Han blev dog hurtigt løbet op på en nærliggende mark og anholdt klokken 16.01. Den 54-årige blev sigtet for at flygte fra politiet, hvilket er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Mandag formiddag blev han kørt til fogedretten.
SAKSKØBING: Kørte vildt på prøvemærker
Søndag klokken 16.30 fik politiet en anmeldelse om, at en BMW kørte meget hurtigt på nogle mindre veje ved Sakskøbing, og vidner kunne fortælle, at bilen netop var standset ved en ejendom lidt uden for byen. Her fandt politiet ganske rigtigt BMW'en, som stadig var varm, men der var ingen spor af føreren. Der sad prøvemærker – som var udløbet – på bilen, så sagen er foreløbigt registreret som en overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen. Politiet har gode indikationer af førerens identitet, så han vil blive kontaktet snarest muligt.
VORDINGBORG: 14-årige med hash
Politiet fik søndag klokken 19.00 en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer omkring ved en ejendom på Rådhustorvet i Vordingborg. Da en politipatrulje kort efter ankom til stedet, løb nogle unge væk fra stedet. Et par af dem blev hurtigt løbet op – det var en 14-årig pige og en jævnaldrende dreng fra Vordingborg, som blev tilbageholdt. En anden 14-årig dreng blev også tilbageholdt sammen med en 17-årig fyr fra Vordingborg, og den 14-årige havde 10 klumper hash på i alt 12,9 gram, mens den 17-årige havde nogle klumper hash på i alt 15,6 gram. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og deres forældre blev kontaktet og underrettet om sagen. De sociale myndigheder er også underrettet.
INDBRUD
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Stenlille | Rødtjørnevej | Hus | Lørdag 02.32 | Ukendt |
Rødby | Tågerupvej | Hus | 02/08-03/08 | Elklaver, Græsslåmaskine, haveredskaber |
Sorø | Lønnevang | Hus | 06/08 11.00- 07.08 16.45 | Ukendt |
Nysted | Sakskøbingvej | Hus | 08/08 01.06 | Værktøj |
Næstved | Halfdan Rasmussens Vej | Hus | 07/08 11.00 – 08/08 11.00 | Smykker |
Rødby | Stadionvej | Hus | 05/08 11.00 – 08/08 19.00 | Musikanlæg |
Nakskov | Rosenvænget | Hus | 09/08 05.00 | Møbler |
Stege | Klintevej | Lejlighed | 05/08 10.00 – 06/08 10.00 |
Vaskemaskine, opvaskemaskine
|
Nørreballe | Østofte Gade | Lejlighed | 04/08 13.00 – 06/08 23.20 | Kontanter, Smykker, computere |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Moltkesvej | Fredag 8.40-10.42 | ATK | 178 | 50 | 66 | 0 | |
Næstved | Vordingborgvej | Fredag 12.21-13.31 | ATK | 602 | 10 | 60 | 78 | 0 |
Øster-Ulslev | Holebyvej | Fredag 14.07-20.00 | ATK | 511 | 62 | 50 | 128 |
7 klip 1 betinget 1 ubetinget frakendelse Vanvidskørsel |
Vordingborg | Næstved | Lørdag 16.23-19.00 | ATK | 410 | 25 | 60 | 84 | 1 klip |
Stensved | Vordingborgvej | Lørdag 14.09-15.09 | ATK | 211 | 3 | 50 | 60 | 0 |
Stensved | Vordingborgvej | Lørdag 15.50-19.35 | ATK | 660 | 95 | 50 | 107 |
20 klip 1 betinget frakendelse 1 ubetinget frakendelse Vanvidskørsel |
Karrebæksminde | Enø Kystvej | Søndag 15.18-18.18 | ATK | 134 | 13 | 40 | 59 | 2 klip |
Næstved | Præstø Landevej | Søndag 18.07-19.15 | ATK | 290 | 1 | 70 | 81 | 0 |
Askeby | Fanefjordsgade | Søndag 15.44-17.00 | ATK | 41 | 0 | 50 | 0 |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
Politiet har standset 8 påvirkede bilister i weekenden:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Grønlandsvej | Fredag 22.30 | 18-årig mand fra Næstved |
Spirituskørsel 1 klip for håndholdt mobil |
Holme Olstrup | Landevejen | Fredag 22.40 | 22-årig mand fra Næstved |
Spirituskørsel Vanvidskørsel |
Fensmark | Holmegaardsvej | Lørdag 00.24 | 30-årig mand fra Rønnede | Spirituskørsel |
Horslunde | Nylandsvej | Lørdag 09.50 | 52-årig mand fra Store Heddinge |
Spirituskørsel Kørsel uden førerret |
Rødby | Ringsebøllevej | Søndag 10.05 | 23-årig mand fra Holeby | Spirituskørsel |
Næstved | Præstø Landevej | Fredag 12.30 | 21-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Nørre Alslev | Damgaardsvej | Fredag 16.30 | 26-årig mand |
Narkokørsel Vanvidskørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | Søndag 05.10 | 24-årig mand fra Kastrup | Narkokørsel |
MUSIK TIL ULEMPE
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
41 | 1 | 0 | 0 |