Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Slagelse - onsdag den 28. juli

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING F.: Pas på "guld"-sælgere

Politiet fik i går morges en anmeldelse om at nogle personer meget intensivt havde forsøgt at sælge "guld" på en rasteplads på Gaabensevej i Nykøbing F. I den forbindelse råder politiet til, at man ikke køber varerne, som erfaringsmæssigt er mere gul end guld. Oplever man disse "guld"-sælgere, vil politiet meget gerne høre om det på telefon 114.

 

 

SLAGELSE: Stjålet minigraver fundet

En minigraver, der forsvandt fra en byggeplads på Rensevej i Slagelse i løbet af mandagen, blev i går fundet på en adresse i Slagelse. Sporene fra gravemaskinens bælter kunne nemlig følges hele vejen. I den forbindelse blev en 48-årig mand fra byen sigtet for tyveri.

 

 

NÆSTVED: Slog køreprøvesagkyndig

I går formiddags blev en køreprøvesagkyndig udsat for vold af en elev, der skulle til teoriprøve. Eleven kunne ikke fremvise gyldig dokumentation i forhold til overholdelse af coronarestriktionerne, og da han blev gjort opmærksom på dette, blev han så gal, at han slog den køreprøvesagkyndige. Eleven, der er en 32-årig mand fra Næstved, blev anholdt og sigtet for vold. Han er i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor han blev løsladt af dommeren.

 

 

SØLLESTED OG TOREBY: Markbrande

I går kort efter klokken 13 opstod der markbrande ved hhv. Søllested og Toreby. Markbranden i Søllested skete uforvarende, da en mejetærsker brød i brand. Brandvæsnet fik hurtigt branden under kontrol, men ca. 30 hektar mark nåede at brænde. Branden i Toreby var derimod antændt med vilje for at brænde bunker af halm af. Her var ilden imidlertid ved at brede sig til buske og træer i et skel, en tilstødende mark og en ladbygning. Heldigvis gik det ikke så galt, og brandfolkene fik kontrol over situationen.

 

 

KREDSEN: Mand udgav sig for at være fra politiet

En 80-årig kvinde her fra politikredsen blev forleden ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Manden fortalte, at der var nogen, som var kommet ind på kvindens bankkonto, og var ved at tømme den for penge. Meget sympatisk tilbød manden, at opbevare kvindens penge, indtil sagen var afsluttet, så pengene var i sikkerhed. Det lød i kvindens ører dog som en noget besynderlig tilgang, og hun tog derfor kontakt til sin bank, som kunne fortælle, at alt var ok med hendes bankkonto. Manden var en fupmager, og kvinden gjorde det helt rigtige: blev skeptisk og kontrolringede til sin bank.

 

 

SAKSKØBING: Færdselsuheld

En ældre kvinde blev i går ramt af en lille knallert på Nystedvej i Sakskøbing. Kvinden fik store skader ved sammenstødet, og hun blev efterfølgende fløjet med lægehelikopter til Odense Universitetshospital for behandling. Politiet er i gang med at undersøge færdselsuheldet nærmere.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nakskov Hardenbergvej Hus 20/7-27/7 Kontanter
Næstved Manøvej Lejlighed 20.00-08.00 Ukendt
Rønnede Bjerggårdsvej Landejendom 07.58 ATV'er

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastigheds- og færdselskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Ørslevvej 18.25-18.55 Færdsels- kontrol 4 0 0 0 0
Vordingborg Sydmotorvejen 19.00-20.00 Færdsels-kontrol 4      

1 klip for hastighed

1 betinget frakendelse for hastighed

Vordingborg Københavnsvej 6.08 -7.38 ATK 52 19 80 115 2 klip
Næstved Havnegade 10.32-11.32 ATK 435 13 50 75 1 klip
Slagelse Skælskørvej 06.48-10.34 Bestilt ATK 237 24 50 70 3 klip
Korsør Sylowsvej 10.14-13.01 Bestilt ATK 120 0 0 0 0
Korsør Halsebyvej 14.55-15.55 Færdsels- kontrol 17   0 0 0
Skælskør Havnevej 16.45-17.30 Færdsels- kontrol 8 0 0 0 0
Nakskov Løjtoftevej 07.40-08.10 Færdsels- kontrol 18      

1 sigtet for kørsel i frakendelsestiden

Bil beslaglagt med henblik på konfiskation

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Politiet har standset 3  påvirkede bilister i går – alle MÆND:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Falster Bjørupgade 18.25 46-årig mand fra Idestrup Narkokørsel
Nykøbing Falster Vesterskovvej 03.10 26-årig mand fra Nykøbing Falster Spirituskørsel
Tureby Ulstrupvej 09.39 53-årig mand fra Tureby Spirituskørsel
Nykøbing Falster Kalvevænget 16.19 66-årig kvinde fra Nykøbing Falster  

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
5 0 0 0

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi