Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SORØ: Færdselsuheld
På Rustkammervej klokken 13.47 blev en 70-årig kvinde fra Sorø ramt, da hun cyklede i en rundkørsel. Kvinden havde mange smerter i bækkenet efter ulykken og blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus. Den 70-årige havde selv taget et billede af den bil, hun sagde ramte hende. Bilen blev ført af en 59-årig kvinde fra Sorø.
RØDBYHAVN: Havde ikke barn i barnestol
En 46-årig mand, der kørte af færgen i Rødbyhavn klokken 18.40, havde ikke fastspændt sit barn forsvarligt. Det udløste et klip i kørekortet og en bøde, som manden betalte på stedet.
SLAGELSE: Forsøgte at sælge stoffer i byggemarked
En 60-årig mand fra Slagelse blev i går klokken 15.21 sigtet for kørsel uden førrerret, narkokørsel og lov om euforiserende stoffer. Det skete efter han var kørt til et byggemarked på Japanvej i Slagelse hvor han gik rundt og forsøgte at sælge stoffer til personalet og kunderne, der nu nok i højere grad var taget i byggemarkedet for at købe lægter, skruer eller træbeskyttelse.
Da patruljen visiterede manden fandt man lige under to gram amfetamin på den 60-årige.
Slagelse: Flere sigtelser efter slagsmål
Politiet blev 20.46 kaldt til et større slagsmål på Nytorv, hvor 6-7 personer var kommet op at toppes. De patrulje ankom var det snarere to personer, der var centrale aktører i slagsmålet. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den ene, en 23-årig mand fra Slagelse, vendte nu sin vrede mod patruljen og karakteriserede den ene politibetjent ved at bruge flere farverige skældsord. Dét udløste en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
Vordingborg: 5-årig forsvandt og blev fundet
Når det bliver sent om aftenen – og man er lille – kan modgang i tilværelsen fylde meget.
En 5-årig dreng var ved at riste skumfiduser over bål ved spejderlejren, da skumfidusen gik i stykker. Den blev den unge mand så ulykkelig over at han, klokken 22.38, løb ind i skoven og slet ikke ville findes igen. Politiet med patruljehunde blev derfor tilkaldt og begyndte eftersøgningen.
Kort efter, klokken 23.17, blev drengen heldigvis fundet. Den lille purk havde gemt sig mellem nogle madrasser i den nærliggende spejderhytte på Strandgaardsvej i Vordingborg.
Marielyst: Dramatisk anholdelse af eftersøgt
En 20-årig mand fra Årslev på Fyn, der var eftersøgt fordi han er undveget fra afsoning på Søbysøgård Fængsel på Fyn, truede klokken 00.30 en gæst på et værtshus på Larsens Plads til at betale for hans drinks.
Den 20-årige trak op i blusen, så han viste en kniv, han havde i bukserne, og sagde han ville være villig til at stikke hvem som helst ned. Den forskrækkede gæst betalte derefter for den 20-åriges drinks.
Da politiet ankom var den 20-årige stadig på stedet og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og for røveri.
Idet den 20-årige var ved at blive anholdt, forsøgte han at stikke af, og mens politipatruljen løb ham ind og var ved at overmande ham og give ham håndjern på, angreb én af hans venner, en 22-årig mand fra Sorø, den ene politibetjent ved at skubbe, hive hende i håret og med slag. Mens de to betjente nu måtte pacificere og anholde den 22-årige, så den 20-årige sit snit til at stikke af.
En halv time senere vendte den 20-årige tilbage til værtshuset, hvor han uden yderligere dramatik blev anholdt. Den 20-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag sigtet for røveri og for at flygte mens han var anholdt.
Den 22-årige medgerningsmand er sigtet efter straffelovens paragraf 119 stk. 1 og 4, for vold mod polititjenestemand og for at lægge hindringer i vejen for udførelsen af tjenesten.
INDBRUD
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Tappernøje | Gl Skolevej | Hus | 10/7-1/8 | Smykker, taske |
Idestrup | Møllevej | Hus | 15.20-16.27 | Ukendt |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastigheds- og færdselskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nykøbing Falster | Nykøbing Falster Omfartsvej | 14.25-15.55 | Færdsels-kontrol |
4 klip for hastighed 1 klip for håndholdt mobil |
||||
Eskildstrup | Sydmotorvejen | 11.29-17.00 | ATK | 3194 | 135 | 90 | 152 |
11 klip 1 frakendt kørekort |
Idestrup | Sildestrup Øvej | 13.25-14.15 | Færdsels-kontrol | 6 |
1 narkokørsel 1 kørsel uden førerret 1 sigtelse for oplysningspligt |
|||
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
Politiet har standset 7 påvirkede bilister i går – alle MÆND
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Rødbyhavn | Havnegade | 00.15 | 30-årig mand |
Spirituskørsel Narkokørsel Kørsel i frakendelsestiden
|
Nykøbing Falster | Engboulevarden | 02.37 | 20-årig mand fra Ballerup | Spirituskørsel |
Næstved | Sorøvej | 01.30 | 26-årig mand | Narkokørsel |
Sakskøbing | Nykøbingvej | 01.00 | 20-årig mand fra Sakskøbing |
Narkokørsel Kørsel uden førerret Oplysningspligt
|
Væggerløse | Marielyst Strandvej | 01.08 | 19-årig mand fra Smørum | Narkokørsel |
Næstved | Præstø Landevej | 21.40 | 25-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Skælskør | Park Alle | 21.15 | 67-årig mand fra Skælskør | Narkokørsel |
MUSIK TIL ULEMPE
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
5 | 0 | 0 | 0 |