Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Slagelse - tirsdag den 2. februar

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Påvirket og i stjålet bil

Politiet standsede mandag klokken 10.20 en 29-årig mand fra Roskilde, der kom kørende på Idagårdsvej i Slagelse. Det viste sig, at den bil, den 29-årige kørte i, var blevet meldt stjålet i Nakskov i slutningen af december, og han blev derfor sigtet for tyveri af bilen. Da han virkede påvirket af stoffer, blev han også sigtet for at køre i påvirket tilstand, og da politiet fandt fire gram hash, som han havde på sig, blev den 29-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NORDFALSTER: Fandt kanonslag og stoffer

I forbindelse med efterforskningen af en anden sag, var politiet mandag eftermiddag på en ejendom på Nordfalster. Hos den 64-årige mand, der bor på stedet, fandt politiet tre kanonslag og 168 gram hash. Den 64-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og af lov om euforiserende stoffer.

 

DIANALUND: Pas på indsamlere

Flere borgere har i de seneste dag anmeldt, at de er blevet kontaktet af udenlandske personer, som foregiver at samle ind til døve, stumme, syge og handicappede børn m.fl.. I går var det en kvinde, der havde mødt en mand og en kvinde ved SuperBrugsen i Dianalund, som samlede ind. De var kørende i en udenlandsk indregistreret VW Passat. Det er muligt, de samler ind, men formålet er formentlig ikke så ædelt, som de foregiver, og politiet opfordrer derfor til ekstra opmærksomhed, hvis man møder den type indsamlere. I øvrigt skal indsamlinger være anmeldt til Indsamlingsnævnet, og man kan anmode om at se anerkendelsen fra Indsamlingsnævnet, som skal medbringes.

 

NØRREBALLE: Hurtig knallert på Vestre Landevej

Mandag klokken 14.18 standsede politiet en knallertkører på Vestre Landevej ved Nørreballe. Det var en 34-årig mand fra lokalområdet, hvis knallert blev tjekket på et rullefelt. Det viste sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tillad, og den 34-årige blev herefter sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

SLAGELSE: Frisk kørsel på Vestmotorvejen

Politiet fik mandag klokken 18.59 en anmeldelse fra en trafikant, der kørte på Vestmotorvejen ved Slagelse om, at en anden bilist kørte hurtigt og lavede nogle usmarte overhalinger. Politiet fik efterfølgende kontakt til den hurtige bilist, som dog havde en anden opfattelse af kørselen. Han blev mindet om god trafikkultur og om færdselsloven:

Færdselslovens § 3, stk. 1: Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således af færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Rødbyvej Hus 14/12-20 klokken 00.00 – 28/1-21 klokken 00.00 Fladskærmstv, spiritus, øl, cigaretter, racercykel og 5 poser med tomme dåser/pant.
Næstved Næstelsø Præstemark Hus Søndag klokken 16.00 – mandag klokken 12.00 PS4 pro, 10 PS4-spil, tv og sparegris med kontanter
Rønnede Højgårdsvej Hus Mandag klokken 04.50 – 16.10 Kontanter og bærbar computer

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dannemare Rudbjergvej Mandag klokken 16.20 – 16.50 3 sigtet for at køre frem for fuldt stop
Dannemare Skodsebøllevej Mandag klokken 14.40 – 16.02 7 blev sigtet for at køre for hurtigt, hvilket udløste et klip i kørekortet og 1 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Faxe - Mandag klokken 08.00 – 11.00 1 sigtet for at køre for tæt på den forankørende og 2 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Nakskov - Mandag klokken 17.00-18.45 En blev sigtet for kørsel uden førerret og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke har kørekort. Derud over blev en sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 12.15 – 14.00 5 køretøjer kontrolleret. 3 blev sigtet for at køre for hurtigt på motorvejen, og 1 blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 06.55 – 08.25 ATK 294 5 50 km/t 66 km/t -
Korsør Storebæltsbroerne Mandag klokken 13.02 – 19.05 ATK - 99 110 km/t 157 km/t 3 klip
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 07.54 – 11.15 ATK 905 35 60 km/t 85 km/t 2 klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.59 – 16.30 ATK 5156 26 130 km/t 169 km/t 2 betingede frakendelser
Vemmelev Borgergade Mandag klokken 09.22 – 10.38 ATK 55 8 50 km/t 70 km/t 1 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Idagårdsvej Mandag klokken 10.12 29-årig mand fra Roskilde Brugstyveri, lov om euforiserende stoffer og narkokørsel
Borre Søndre Landevej Mandag klokken 23.59 18-årig mand fra Borre Spirituskørsel og kørsel uden førerret, og ejeren af bilen – en 49-årig mand fra Borre – blev sigtet for at overlade bilen til en person, der ikke har kørekort

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi