Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
FUGLEBJERG: Tarveligt indbrud i genbrugsbutik
Indbrudstyve synker ind i mellem dybere, end man skulle tro. I nattens mulm og mørke er der begået indbrud i en genbrugsforretning, som jo i udgangspunktet sælger varer, der er givet væk til velgørende formål. På et tidspunkt fra søndag klokken 22.00 til mandag klokken 6.30 har ukendte gerningsmænd brudt ind i Kirkens Korshær på Byagervej i Fuglebjerg. Tyvene er brudt ind gennem taget, har fjernet tagplader og har derefter stjålet smykker, ure og tøj i forretningen, hvorefter de har tømt en pulverslukker ud i lokalet. Politiet har undersøgt gerningsstedet, men hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet.
STEGE: Bil beslaglagt efter vanvidskørsel
Mandag klokken 11.13 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde kørt med meget høj hastighed gennem Storegade i Stege, og i krydset ved Rådhusgade, hvor han svingede til højre, gik det så hurtigt, at to fodgængerne måtte springe til side for ikke at blive ramt af bilen. Vidner forklarede bagefter til politiet, at bilen havde fået alt, hvad den kunne trække gennem byen. Kort efter fandt politiet frem til bilen – og bilisten, en 25-årig mand fra lokalområdet. Han blev anholdt klokken 12.48 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. På den baggrund blev den bil, den anholdte kørte i, beslaglagt på stedet. Den 25-årige blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 14.20.
RØDBYHAVN: Havde ikke barn forsvarligt fastspændt
Ved en indrejsekontrol mandag klokken 16.30 rullede en svensk bil i land fra færgen i Rødbyhavn. Der var en 45-årig svensk mand ved rattet, og på forsædet sad der en dreng, som imidlertid ikke var fastspændt med det rigtige sikkerhedsudstyr. Derfor blev den 45-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og det udløser i udgangspunktet en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet.
VORDINGBORG: Tabte kniv ud af lommen
Politiet blev mandag klokken 23.43 kaldt til Uno-X på Nyraad Hovedgade uden for Vordingborg, hvor der havde været noget skænderi på gaden. Den ene part var en 23-årig mand fra lokalområdet, og da politiet kontaktede ham, tabte han en kniv ud af lommen. Det var en låsbar foldekniv med et blad på 8,2 cm, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.
NÆSTVED: To anholdt efter brand
To mænd fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved, efter at de mandag blev anholdt og sigtet for brandstiftelse. Det skete efter en brand i en lade på Axelsvej i Menstrup, som fandt sted tirsdag i sidste uge. Der er tale om en 18-årig mand fra Sandved, som blev anholdt på sin bopæl mandag klokken 9.15, og en 19-årig mand fra Hedehusene, der blev anholdt mandag klokken 10.27. Det var politiets efterforskning, der førte frem til anholdelserne, og den 18-årige sættes yderligere i forbindelse med en brand den 9. maj på Farimagsvej i Næstved.
INDBRUD
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Præstø | Sneserevej | Hus | 13.15-19.00 | Kontanter |
Slagelse | Jættehøjvej | Hus | 21.00-06.25 | Byggematerialer |
Tappernøje | Rønnedevej | Hus | 30/6 00.00 – 03/07 00.00 | Intet stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Bandholm | Havnegade | 14.06-15.15 | ATK | 65 | 0 | 50 | ||
Dannemare | Gloslundegade | 16.04-17.1 | ATK | 75 | 4 | 50 | 71 | 1 |
Nakskov | Løjtoftevej | 18.01-19.15 | ATK | 75 | 6 | 50 | 71 | 4 |
Næstved | Landevejen | 9.46-11.00 | ATK | 586 | 3 | 60 | 79 | 0 |
Næstved | Landevejen | 12.01-13.22 | ATK | 732 | 24 | 50 | 7 | 2 |
FÆRDSELSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Slagelse | Bildsøvej | 10.50-11.06 |
Hastighedsmåling v. 50 km/t 1 klip – målt til 68 km/t
|
Sorø | Elmebjergvej | 7.20-8.00 |
Færdselskontrol 2 kørte uden sele 1 kørte ulovligt på kørebanen (lille knallert) 2 inddragne nummerplader |
Stege | 11.15-13.00 |
Færdselskontrol 2 køretøjer undersøgt 1 blev sigtet for vanvidskørsel og køretøj beslaglagt med henblik på konfiskation |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
Politiet har standset følgende påvirkede bilist (-er):
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing Falster | Gedser Landevej | 02.20 | 38-årig mand fra Sønderborg |
Fire sigtelser: Narkokørsel Kørte på trods af at han havde fået frakendt kørekort Smed flere små poser med euforiserende stoffer fra sig |
Præstø | Lindevej | 16.46 | 27.-årig mand fra Præstø | Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Desuden havde den 27-årige 0,3 gram hash i lommen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Slagelse | Østerbro | 18.50 | 29-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |
MUSIK TIL ULEMPE
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
22 | 7 | - | - |