BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring eller interesse indenfor det neurologiske speciale?
Ønsker du at arbejde i en stilling hvor du både arbejder i et ambulatorie hvor dit primære område vil være i vores skleroseteam og i et sengeafsnit med neurologiske patienter? Så er du måske vores kommende kollega.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Finder det spændende at veksle mellem det ambulante forløb og vores forløb i sengeafsnittet.
- Har interesse for det neurologiske speciale og meget gerne multipel sklerose
- Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient.
- Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger.
- Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.
- Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt.
- Har lyst til at arbejde både med den grundlæggende og den komplekse sygepleje.
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge egne opgaver.
Du vil opleve i stillingen:
- At din vurdering som sygeplejerske har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient.
- Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patient kategori.
- At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
- En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.
- Samme leder både i sengeafdeling og ambulatorie
- Selvstændige funktioner i ambulatoriet
Lidt om ambulatoriet
Ambulatoriet for Hjerne- og Nervesygdomme er en del af et fælles ambulatorie indenfor neurologi og geriatri. Ambulatoriet rummer udover hjerne- og nervesygdomme også en Hukommelsesklinik og et ambulatorie for ældresygdomme, som alle hører under Medicin 3. I ambulatoriet ses patienter med forskellige neurologiske og geriatriske problemstillinger. Der er stor fokus på tværfaglighed i ambulatoriet.
Som sygeplejerske i ambulatoriet vil du komme til at arbejde tæt sammen med de tilknyttede neurologer i skleroseteamet, men du vil i høj grad komme til at arbejde med selvstændige sygeplejekonsultationer efter oplæring.
Lidt om sengeafsnittet
Afsnit for hjerne- og nervesygdomme er et sengeafsnit med plads til 20 patienter i det vi til daglig kalder FASE 2-huset på Slagelse Sygehus. Vi kan tilbyde vores patienter enestuer i moderne omgivelser. De fleste af vores patienter kommer til os med henblik på opstart at Neurorehabilitering, hvor vi arbejder tværfagligt omkring den enkelte patient med fokus på at skabe de gode patientforløb. Vores patienter kommer ofte med diagnoser som: apopleksi, hovedtraumer, cancer og Guillain Barré syndrom. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med en kompleks patientgruppe, og ser det som en gevinst, at patienterne i gennemsnit er indlagt i 6-12 dage. Det giver mulighed for at lære dem lidt bedre at kende.
Vi er et afsnit, der vægter det gode arbejdsmiljø og det at hjælpe hinanden i vores hverdag.
Vi har stor fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Vi afholder bl.a. "Neurobasis uddannelse 1 og 2", deltager i regionens skills stationer og anvender vores Kliniske kompetencecenter med fokus på oplæring i den instrumentelle sygepleje. Der er mulighed for tilbud om diplom modul i Neurologisk efteruddannelse for erfarne sygeplejersker efter 1-2 års ansættelse.
Stillingen er en stilling med fremmøde både i ambulatoriet og i sengeafsnittet. F.eks. ca. 2 dage i ambulatoriet pr. uge og øvrige vagter i sengeafdelingen. Det kunne også være du var interesseret i ambulatoriefunktionen i den ene uge og sengeafdelingen i den modsatte uge? Der vil indgå vagtarbejde i sengeafdelingen. Stillingen ønskes besat enten 1.12.2024 eller 1.1 2025.
Vores introduktionsprogram vil blive tilrettet i forhold til dine individuelle behov afhængig af din tidligere erfaring og vil indebære både introduktion til sengeafsnittet og ambulatoriet.
Har du lyst til at høre mere?
Så venter vi spændt på, at du kontakter oversygeplejerske Suzette Madsen på telefon 93567594 eller mail smds@regionsjaelland.dk. Du er velkommen til at komme forbi for at se både sengeafsnittet og ambulatoriet. Vi byder gerne på en kop kaffe.
Ansøgningsfrist 27.10.2024
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128397