BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fungerer du godt i et miljø med konstant forandring, hvor to dage sjældent ligner hinanden? Som sygeplejerske på Slagelse Akutafdeling Accelereret Zone skal der være mod på brede sygefaglige problemstillinger og hurtige patientforløb. Vi har som afdeling omkring 70.000 patienter om året med et meget bredt udsnit af medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske problemstillinger.
Vores primære opgave i accelereret zone er, at håndtere patienter der er visiteret til yderligere behandling. Vi har patienter der skal tilses, stabiliseres og behandles for mange forskellige diagnoser og på alle tider af døgnet. Til tider skal det gå stærkt, men vi vægter stadig den hele pleje højt.
I Akutafdelingen er der altid åbent og vi har fuld bemanding alle ugens dage og alle tider på døgnet. Vi lægger vægt på ansvar, høj faglighed og stærkt samarbejde mellem vores mange sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, terapeuter, sekretærer og læger.
Vi har et robust introforløb med opfølgende samtaler og sikring af kompetencer. Alle løfter efter evne og vi tilbyder kurser, oplæring og yderligere uddannelse for, at sikre muligheder for udvikling og større ansvar til dem der ønsker det.
Lyder ovenstående interessant, så se minidokumentarerne lavet af TV 2 om afdelingen og tag et kig på afdelingens instagram;
Se arbejdet på afdelingen, på TV2 Play " Akutafdelingen"
Akutafdelingen Slagelse, Instagram
Vi kan tilbyde
- Oplæringsprogram med tværfaglig introduktion, og tilpasning alt efter erfaring.
- Ansættelse på mellem 16,5 og 37 timer, (i introduktionsperioden er du på 37 timer, af hensyn til planlægning af undervisning).
- Indflydelse på egen vagtplan, indenfor definerede ramme.
- Unikke faglige udfordringer for dig som sygeplejerske i arbejdet med den akutte patient.
- Stort ansvar, egne patienter, og med tiden egne ansvarsområder.
- Vi arbejder altid mod en stærkere faglighed og tilbyder derfor løbende kurser og efteruddannelse.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet sygeplejerske, og det er du glad for!
- At du har lyst til at arbejde med den akut syge patient, og trives med korte patientforløb.
- At du har mod på at lære og udvikle dig.
- At du fungerer godt i samarbejde som del af en mangfoldig personalegruppe.
Kontakt os gerne
Hvis du er blevet nysgerrig på, om stillingen er noget for dig, så ring eller kom og få en rundvisning.
Samtaler afholdes løbende
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35220&linkref=16018&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840158