Er du træt af skiftende vagter og manglende kontinuitet? Har du lyst til at sætte din faglighed i spil? Kan du lide at have fokus på samarbejde, kvalitet, overblik og nærvær og hvor kompleksiteten i vores borgeres sygdomsbillede er øget markant? Vi håber på sigt at få sygeplejestuderende, så vi har brug for at du er klinisk vejleder eller har lyst til at tage uddannelsen. Kan du lide en hverdag, hvor ikke to dage ligner hinanden og hvor du dagligt gør brug af dine relationelle og empatiske evner?
Så har vi det rette job til dig.
Vi forestiller os at du arbejder hos os 37 timer om ugen – fortrinsvis mandag til fredag i dagvagt.
På Plejecenter Skovvang vægter vi borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed, som det vigtigste. Det er derfor vi går på arbejde og det er det, der driver os.
Du vil få det sygepleje- og sundhedsfaglige ansvar for Skovvangen beboere som består af 32 somatiske plejeboliger, 16 demensboliger og 20 ældreboliger hvor Skovvangs personale står for SUL- og SEL-ydelser, du vil derfor skulle gå i dybden med komplicerede opgaver og lære fra dig. Personalet, som er SSH og SSA uddannet, vil primært bruge dig til faglig sparring, oplæring af nye opgaver, undervisning mm. Dine fremtidige kollegaer vil rigtig gerne selv mange ting, så det forventes at du indgår i et samarbejde, hvor du drives af, at gøre dine omgivelser dygtigere.
Vi ønsker at du bidrager til en fælles kultur, med respekt, mod, højt til loftet og fokus på kerneopgaven, du er ikke bange for at gå foran, hverken i plejesituationer, fordeling eller i forhold til arbejdsmiljø og kultur.
Derfor forventer vi at du kan
- udvikle og sikre plejepersonalets faglige kompetencer
- være ansvarlig for kvalitetssikring og –udvikling
- planlægge og udøve helhedspleje hos vores komplekse og terminale borgere
- indlede og gennemføre den svære samtale
- planlægge, udføre og uddelegere sygeplejeopgaver
- lede og fordele ressourcer, i forhold til den sygeplejefaglige indsats
- støtte op om og indgå i gode kollegiale relationer og styrke arbejdsmiljøet
Og at du gør det på en sådan måde at
- du motiverer og er anerkendende i samarbejdet med borgere, pårørende, samarbejdspartnere og kollegaer
- du tager styringen på opgaver og følger dem til dørs
- du kommunikerer og formidler, både i skrift og tale, på en tydelig, respektfuld og metodisk måde
- borgere, pårørende og kollegaer oplever sig set, hørt og støttet også i svære situationer
- du udviser overblik samt ro og har indsigt også i egne evner, styrker og svagheder
Vi kan tilbyde
- dagvagt
- en arbejdsplads, som hele tiden er i udvikling
- selvstændighed i forhold til at tilrettelægge dine opgaver
- høj grad af tværfagligt samarbejde
- fagligt forum sammen med plejecenterlederen samt øvrige centersygeplejersker i Slagelse Kommune
- vi arbejder på et godt arbejdsmiljø, og er et plejehjem i forandring med ny plejecenterleder
- nærværende og anerkendende ledelse
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i den gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ønsker du yderligere information?
Ønsker du yderligere information om jobbet eller har brug for at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, kan du henvende dig til
- centerleder Lone Nielsen på telefon 52 30 87 12 eller på mail loneniel@slagelse.dk
Ansøgningsfrist
- 22. april 2025
Der vil blive afholdt samtaler i uge 18.
Hvis du vil vide mere om plejecenteret, kan du finde os på vores hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Skovvang, Grønningen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19a8f6fd-8769-4726-ab45-6eaaf0aa2071