Sygeplejerske til spændende og uforudsigeligt arbejde på Akutafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en personalegruppe på en spændende afdeling, hvor dagene aldrig er ens? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske Akutafdeling.

Vi tilbyder:

  • Et struktureret og højt prioriteret introforløb, med dygtige onboarding sygeplejersker som tovholdere, og hvor du gradvist klædes på til at varetage akutsygeplejen.
  • Stor indflydelse på egen vagtplan, indenfor definerede rammer, men med god plads til fleksible løsninger. Du arbejder i blandede vagter og kan vælge at arbejde hver anden weekend i 8 timers vagter eller hver tredje weekend i 12 timers (Hver 2./Hver 4. i 12 timers er også en mulighed).
  • Unikke faglige udfordringer i arbejdet med den akutte patient.
  • Variation i arbejdet i form af forskellige funktioner
  • Tildelt patientpleje, og med tiden egne ansvarsområder.
  • Løbende kompetenceudvikling (Kurser, SKILLS, ILS, ALS)
  • Akut specialuddannelsen og/eller behandleruddannelsen
  • Fantastiske kollegaer med et stærkt fællesskab, hvor vi er gode til at passe på hinanden.
  • Plads til et godt grin i hverdagen og forkærlighed for kage.
  • Gode sociale arrangementer.

Vi modtager gerne din ansøgning, både hvis du er erfaren, forholdsvis nyuddannet eller er næsten færdig med sygeplejestudiet. Vi klæder dig godt på til arbejdet med den akutte patient, så hold dig ikke tilbage fra at søge hvis du tænker, at Akutafdelingen kunne være stedet for dig.

Om os:

Akutafdelingen består af to afsnit fordelt på to etager, Rød zone i stueetagen og Accelereret zone på 1. sal. Vi modtager, stabiliserer, udreder og behandler alle patienter som indlægges akut på Slagelse sygehus hele døgnet og hele året rundt, i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi ved aldrig hvad der kommer ind af døren og det er derfor vigtigt at vi løbende prioriterer, så vi er der hvor behovet er størst. Vi arbejder desuden med rammedelegation, der betyder at vi, som sygeplejersker kan op starte akut behandling tidligt i forløbet.

Hverdagen er i høj grad præget af uforudsigelighed, højt flow, og præmissen om at ”ikke to dage er ens”. En stor del af vores patienter færdigbehandles indenfor de første 48 timer. Når det vurderes at behandlingen ikke kan færdiggøres indenfor denne tidsramme sendes patienterne videre til indlæggelse på et sengeafsnit. Vi jonglerer og prioriterer derfor både den helhedsorienterede pleje, hvor vi følger patientforløbet til ende, og modtagelsen, vurderingen og observationen af nyankomne, uafklarede og ustabile patienter.

Rød zone består af 17 pladser i indlæggelsen, traumestuer, skadestuen i Slagelse og Næstved, samt bemanding af telefonvisitationen. Vi modtager primært patienter med orange og rød triage i samarbejde vores Akutlæger. Skadestuen er en del af rød zone, hvor man samarbejder med behandlersygeplejersker og ortopædkirurgiske læger. Rød zone byder på mange muligheder for oplæring til forskellige funktioner, hvilket er med til at videreudvikle dine kompetencer og skabe variation i din arbejdsdag.

Vores fælles erfaring er meget bred og der er højt kvalificerede medarbejdere med mange års erfaring fra forskellige specialer, samlet på et sted. Samtidig har vi novicer i afdelingen, som har fulgt vores introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet er bestående af tre kompetencekort, hvor vi sikrer, at man bliver klædt på til opgaven. Du har altid kompetente kollegaer omkring dig og der er altid er nogen du kan spørge til råds.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet Sygeplejerske
  • Du har lyst til at arbejde med den akut syge patient, og trives med en uforudsigelig hverdag.
  • Du har ønske om at arbejde i indlæggelsen og/eller skadestuen
  • Har en behandler uddannelse eller ønsker det på sigt
  • Du har en løsningsorienteret tilgang.
  • Du bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø.

Det er en fordel hvis:

  • Du har en behandleruddannelse.
  • Du har nogle års erfaring som sygeplejerske.
  • Du har erfaring med at dokumentere i Sundhedsplatformen.

Ansøgningsfrist er d. 10. august 2024. Samtaler afholdes løbende.
Der vil i forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes reference.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070883

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet