BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Flakkebjerg søger en laborant til at indgå i løsning af laboratoriets opgaver. Stillingerne er på 37 timer pr. uge og er ledig til besættelse fra 1. maj 2024 til 15 juli 2024.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et team, som primært arbejder med svampe og planter i relation til plantesygdomme og plantebeskyttelse.
Stillingen er tidsbegrænset og skal i en travl vækstsæson, sikre de nødvendige hænder, til aflastning af vores faste laboranter. I et projekt som handler om tidlig diagnosticering af svampesygdomme i hvede, skal der bestemmes sygdomsangreb med DNA-baserede metoder. Ugentligt skal der håndteres ca. 200 indkomne planteprøver som skal analyseres.
De specifikke arbejdsopgaver ophandler:
Håndtering og registrering af indkomne prøver fra hvedemarker på tværs af landet,
Sikre at bladprøverne bedømmes for sygdomsangreb og udtage delprøver fra bladene.
Sikre indfrysning og lagring af prøver til videre analyse vha. qPCR.
Udover disse opgaver vil man indgå i gruppens øvrige arbejdsopgaver med håndtering og rendyrkning af svampesygdomme på planter, dette arbejde sker typisk i samarbejde med både danske og udenlandske studerende i et internationalt arbejdsmiljø.
Den ideelle kandidat
Du er vandt til at arbejde i et laboratorie og vi forestiller os, at du:
- Brænder for varieret laboratoriearbejde i en foranderlig forskningsverden
- Er interesseret i at arbejde i et tværfagligt internationalt miljø, hvor det at tale engelsk er en del af hverdagen
- Arbejder systematisk og bevare overblikket ved håndtering af mange prøver
Hvem vi er
På Institut for Agroøkologi er vores primære mål at bidrage til bæredygtige løsninger på nogle af verdens største problemer inden for områderne jord, planter, dyr, mennesker og miljø. Vi ønsker at gøre en forskel ved at bidrage til både grundlæggende videnskabelig viden og opnåelsen af bæredygtige produktionsmetoder gennem innovativ forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Vi tilbyder professionelle laboratorier, drivhuse, semifieldanlæg og markskalaforskningsfaciliteter, komplekse computermuligheder samt et omfattende nationalt og internationalt forskernetværk. Afdelingen består af otte forskningssektioner med cirka 320 meget engagerede medarbejdere, hvoraf cirka 50% er videnskabeligt personale. Yderligere information kan findes på: https://agro.au.dk/.
Vi tror på at fremme inklusion, accept og forståelse ved at ansætte mennesker, der bringer unikke perspektiver til vores afdeling.
Hvad vi tilbyder
- Et uformelt og multikulturelt forskningsmiljø med høj professionalisme, hvor ansvarlighed, engagement, hjælpsomhed, motivation og tæt samarbejde er en forudsætning for at løse kerneopgaverne.
- Et godt socialt miljø med aktiviteter og rutiner, der gør det muligt at tale på tværs og udvikle det inkluderende forhold, og hvor gensidig tillid, respekt, venlighed og faglig sparring vægtes.
- En fleksibel arbejdsplads med en god balance mellem arbejde og fritid.
- En arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med mangfoldighed, lighed og inklusion.
- Et spændende og varieret arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Vi er ofte travlt optaget, og vi arbejder kreativt på løsninger til samfundsmæssige opgaver.
Ansættelsesområde og tjenestested
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet og tjenestested er AU Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder, Lektor Rene Gislum: rg@agro.au.dk +4520542092.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960026