BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et ønske om at arbejde med mennesker, hvor du skal støtte den enkelte beboer i aktiviteter og personlige behov. Så læs videre her...
Vi søger personale, som er nysgerrig på pædagogik, og som har lyst til at udvikle sin faglighed inden for det specialiserede område.
I jobbet som vikar skal du arbejde med støtte i både sociale og personlige forhold. For eksempel aktiviteter med den enkelte beboer, personlig pleje, tøjvask og madlavning. Det hele i et samarbejde med den enkelte beboer og det øvrige personale.
Vi søger dig, som kan arbejde på forskellige arbejdstider, det vil sige morgen, aften og evt. nat.
Du skal kunne afløse en fast medarbejder under ferie, kurser og sygdom. Det er et krav, at du er fleksibel.
Vi har gode erfaringer med vikarer, som har forskellige baggrunde. Du kan være pædagog med lyst til at prøve noget nyt, du kan have sabbatår, være studerende med et ønske om relevant studiejob, eller blot lyst og motivation for at afprøve det pædagogiske område. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i arbejdet med andre mennesker, og har forståelse for de støttebehov mennesker indenfor autismespektret har.
Autisme Center Vestsjælland (ACV) er en stor virksomhed under Slagelse Kommune indenfor Center For Handicap og Psykiatri, hvor vi pt. er ca. 500 medarbejdere.
Du er velkommen til at besøge Autisme Center Vestsjællands hjemmeside (nyt vindue)
Pædagogisk fokuserer vi på, at borgerne oplever kvalitet og inddragelse i eget liv. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i den recovery-orienterede tilgang, og vi er altid optaget af, at tænke etik ind i vores arbejde og arbejde relations skabende i forhold til beboerne. Samtidig lægger vi vægt på at understøtte et miljø, hvor borgerne oplever en høj grad af muligheder for valg i hverdagen, både i forhold til fællesaktiviteter, og også i forhold til det sociale fællesskab.
Du kan forvente at blive klædt på til opgaven ved indkøring i afdelingen, ved introkursus og ved overlevering fra dine nye kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Spørgsmål
til stillingerne kan rettes til
- daglig leder, Vibeke Kjærside på mail vikja@slagelse.dk
Frist
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler frem til ansøgningsfristen den
- 31. december 2023.
Ansættelserne vil også ske løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Autismecenter Vestsjælland, Rosenkildevej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926486