BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i uddannelse, udvikling af unge ledere og mellemledere, uddannelsesplanlægning samt undervisning, pædagogik og didaktik? Og har du kendskab til ingeniørtjenestens fem uddannelsesretninger? Er du god til at koordinere med andre myndigheder i forsvaret? Er du en rollemodel for dine kollegaer? Og har du godt overblik? Så er stillingen som næstkommanderende og sagsbehandler ved Uddannelsessektionen (S7) i ST IGR måske noget for dig.
Om os
Uddannelsessektionen (S7), er en del af ST IGR (Ingeniørregimentet). Vores overordnede formål er, at gennemføre føreruddannelser af ledere, mellemledere og instruktører inden for den militære ingeniørtjenestes områder til Forsvaret.
Vores opgave, er udvikling af Ingeniørregimentets uddannelsesgrundlag samt koordinering og gennemførelse af strukturelle uddannelser, herunder Føreruddannelse I og II for hhv. mellemledere og officerer ved Ingeniørtropperne.
Herudover arbejdes der med ingeniørtroppernes uddannelseskoncept og -grundlag.
Arbejdet i uddannelsessektionen kommer primært til at foregå i samarbejde med holdførerne og kursuslederen. I sektionen er alle gensidigt afhængige af hinanden og bringer hver især forskellige kompetencer og kvalifikationer i spil.
Uddannelsessektionen består i øvrigt af en chef, en næstkommanderende/sagsbehandler/HF 301, en UDDBM (CSG), en sagsbehandler (SSG), en holdfører/lærer IGR 201 (PL), fire faglærere (OS), en FAGHJ (KP) og en civiloverassistent.
Derudover har SEK for tiden ansvaret for gennemførelse af to hold GSU STP i samarbejde med HSGS, hvortil der er en særskilt bemanding på seks normer.
Sektionens medarbejdere bidrager alle særdeles positivt til et udviklingsorienteret samarbejdsmiljø og de arbejder kompetent, loyalt og engageret med at uddanne de bedste ledere og mellemledere ved Ingeniørregimentet.
Om stillingen
Som sagsbehandler og uddannelseskoordinator ved S7 er du en af sektionens sagsbehandlere med fokus på udvikling af uddannelseskoncepter, controlling og registrering af uddannelsesdokumentation, tværgående koordinering med enhederne under IGR, samt uddannelsesstøtte ved gennemførelse af IGR 304.
Du er ansvarlig for IGR deltagelse på udenlandske kurser i rammen af MILENGCOE.
Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med sektionschefen mhp. udvikling af sektionens kursus virksomhed, herunder afstemning af taksonomitrin for sektionens kurser.
Disse opgaver stiller krav til din indsigt i tjenestegrenens tekniske og taktiske aspekter såvel som et indblik i pædagogiske og didaktiske virkemidler.
Du vil i tæt samarbejde med chefen, være med til at forme føreruddannelserne for befalingsmænd ved Ingeniørtropperne.
I rollen som sagsbehandler ved sektionen, vil du ligeledes skulle bidrage til at udvikle sektionens pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisning på egne kurser. Du skal kunne rådgive og vejlede sektionens faglærere.
Du vil ligeledes skulle bidrage til udviklingen af sektionens faglærere, og fungere som sparringspartner for chef og øvrige sagsbehandlere.
Stillingen giver mulighed for fleksibilitet og personlig udvikling.
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet kaptajn med erfaring fra en eller flere af Ingeniørregimentets uddannelsesretninger.
Du kan motivere og udvikle andre, og du er god til at formulere dig skriftligt som mundtligt. Du kan sælge budskaber og fremstår som en rollemodel som de yngre officerer og befalingsmænd.
Du ser muligheder frem for begrænsninger. Du kan bryde med vanetænkning og er villig til at udfordre eksisterende løsninger og modeller.
Vi forventer derudover, at du har en høj grad af helhedsforståelse og at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt opbygger og vedligeholder relationer inden for regimentet, men også eksternt til blandt andet Hærens Sergentskole samt andre myndigheder og uddannelsesinstitutioner.
Det vil forstærke dit kandidatur, hvis du på forhånd har kendskab til Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, instruktørvirke i Forsvaret, fjernundervisning og et bredt kendskab til Ingeniørregimentets fem uddannelsesretninger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Henrik Virenfeldt på telefon 25 30 10 73, eller på mail ”IGR-S7-01”
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er 22. juli 2024.
Stillingen er til besættelse snarest eller 1. september 2024.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AHSEK, Ammunitionsdepot, Sjælland, Parcelgårdsvej , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081076