Uden pas, en Jägermeister og et overfald. Se uddraget af mandagens døgnrapport

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NØRRE ALSLEV: Rejste uden legitimation

Ved en udrejsekontrol på toldcenteret i Nørre Alslev mandag eftermiddag traf Toldstyrelsen en mand, som var passager i en bus på vej fra Sverige til Tyskland. Han havde ikke nogen gyldig rejselegitimation, og politiet blev derfor tilkaldt. Her viste det sig, at det var en 31-årig udenlandsk mand, og han blev anholdt klokken 14.15 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 31-åriges sag er forelagt Hjemrejsestyrelsen, og han er fortsat anholdt.

 

NÆSTVED: Stjal energidrik og Jägermeister

Politiet blev mandag klokken 15.30 kaldt til et varehus på Kvægtorvet i Næstved, hvor personalet tilbageholdt en kunde, der var mistænkt for butikstyveri. Det var en kun 15-årig dreng fra Holme-Olstrup, som havde stoppet et par dåser Red Bull, en flaske Jägermeister og en pakke engangskrus i jakkelommen, og herefter gik han ud af butikken uden at betale for varerne. Den 15-årige blev sigtet for butikstyveri, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

NAKSKOV: Overfaldet ved busstoppested

En 24-årig kvinde blev mandag eftermiddag tilsyneladende umotiveret overfaldet, da hun ventede ved et busstoppested i Jernbanegade i Nakskov. Manden kom til at skubbe til hende, og da kvinden kommenterede det, blev han ubehagelig. Hun tog sin mobil frem, og det fik manden til at give hende flere knytnæveslag i hovedet, men vidner kom hende til hjælp og tilkaldte politiet. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 63-årig mand fra Nakskov, som blev anholdt klokken 16.35 og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 18.03.

 

SLAGELSE: På knallert med stoffer

Politiet var mandag aften på Jacob Dampes Vej i Slagelse, hvor der var fundet en knallert, som var meldt stjålet tidligere på dagen på Stillinge Strandvej. Mens politibetjentene var på stedet, kom en anden knallertkører forbi – uden styrthjelm. Det var en 37-årig mand fra Slagelse, som virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for cannabis. Den knallert, han kørte på, var hverken indregistreret eller forsikret, og desuden havde den 37-årige ikke noget kørekort. I bæltetasken havde ham imidlertid 5,2 gram hash, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret, for overtrædelse af af lov om euforiserende stoffer og for at køre uden hjelm på en uindregistreret knallert uden forsikring.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Blangslev Præstø Landevej Mandag klokken 10.28-16.58 ATK 1490 36 50 km/t 70 km/t To klip
Harpelunde Spodsbjergvej Mandag klokken 6.23-11.40 ATK 217 3 90 km/t 121 km/t -
Haslev Ringstedvej Mandag klokken 18.52-23.58 ATK 284 10 80 km/t 137 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Maribo Vestre Landevej Mandag klokken 11.31-14.01 ATK 950 - - - -
Nakskov Tårsvej Mandag klokken 12.36-12.50 ATK 15 - - - -
Nysted Musse Møllevej Mandag klokken 7.44-10.24 ATK 196 1 80 km/t 96 km/t -
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 8.06-13.51 ATK 2675 47 60 km/t 107 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Mandag klokken 13.13-14.15 ATK 344 - - - -
Slagelse Slagelse Landevej Mandag klokken 14.54-19.05 ATK – bestilt færdselskontrol 1410 6 80 km/t 117 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Mandag klokken 11.25-11.55 Ingen sager
Karise Dalbyvej Mandag klokken 8.35-9.05 En enkelt bilist blev sigtet for at køre for hurtigt. Den pågældende blev målt til at køre 120 km/t, selv om man kun må køre 80 km/t, og det giver et klip i kørekortet
Rønnede Vordingborgvej Mandag klokken 8.35-9.05 To trafikanter blev standset og sigtet for at køre alt for hurtigt. Hastighedsbegrænsningen er 70 km/t, men den højeste hastighed blev målt til 101 km/t. Begge står til et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Ndr. Ringgade Mandag klokken 19.00 37-årig mand fra Slagelse Narkokørsel på knallert

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi