Politiet modtog lørdag eftermiddag en anmeldelse om en mistænkelig mand på Nytorv i Skælskør. Vidner havde observeret den 25-årige udenlandske mand, i forbindelse med et indbrud på en nærliggende adresse.
Da politiet anholdt manden klokken 16.23, fandt de et større kontantbeløb samt 0,8 gram hash og 6,9 gram amfetamin på ham. Den 25-årige blev derfor sigtet for både indbruddet og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Manden blev efterfølgende afhørt på politistationen i Slagelse og blev løsladt igen klokken 19.05.