Udforsk frygten for klovne med Horror Drive Thru i Slagelse

dato

Horror Drive Thru vender tilbage til Slagelse med en ny lokation, bane og show. Fra den 13. til den 17. oktober 2024 kan halloween- og gyserfans opleve adrenalinsuset i en unik horroroplevelse, hvor frygt og fryd smelter sammen.

Horror Drive Thru præsenterer i år temaet "Coulrofobi" – frygten for klovne. For femte år i træk inviteres modige sjæle til at opleve en skræmmende rejse gennem en gennemdekoreret bane i Cirkusland, på Årslevvej 6 i Slagelse.

En rejse gennem frygtens verden

Fra egen bil og med et intensiverende soundtrack på bilradioen, kan deltagerne trille gennem en 1,2 km lang bane. Her vil man møde 25 skuespillere forklædt som monstre og modbydelige skabninger, der bringer skrækscenarier til live.

Historien bag årets tema tager os tilbage til 1643, hvor et sagnomspundet cirkus rejste rundt i Europa med en samling af muterede vanskabninger. Denne fortælling om verdens første klovne danner baggrund for årets gys.

Praktiske informationer

Horror Drive Thru er åben for alle og finder sted fra den 13. til den 17. oktober 2024, hver aften kl. 18:15. En billet gælder for en personbil med op til 5, 6 eller 7 personer, og priserne starter fra 489 kr. eksklusiv gebyr.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikke på det indendørs halloweenmarked før eller efter oplevelsen.

Detaljer om arrangementet:
Datoer: Søndag 13. oktober til torsdag 17. oktober 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15
Sted: Cirkusland, Årslevvej 6, 4200 Slagelse
Arrangør: Horror Drive Thru
Entré: Priser fra 489 kr. eksklusiv gebyr



Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut