BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Intensivt Afsnit - søger en udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske som sammen med vores nuværende uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan være med til at styrke og højne niveauet for vores kursister under specialuddannelse i afsnittet. Vi har ambitioner om at være det bedste uddannelsessted for en intensiv specialuddannelse, hvor vi med høj faglighed tager udgangspunkt i klinisk praksis.
Skal du være en del af den plan? Så se her:
Som udviklings- og uddannelsesansvarlig ønsker vi, at du kan
- Være med til at sikre at vi lever op til gældende bekendtgørelser og uddannelsesordninger for intensiv specialuddannelse
- Støtte vores engagerede daglige kliniske vejledere i at gennemføre vejledning og uddannelse af kursister på intensiv specialuddannelse
- Vejlede og kompetenceudvikle vores dedikerede kursister gennem pædagogisk og faglig vejledning.
- Planlægge og koordinere kursistforløb i samarbejde med afdelingsledere og vejledere.
- Være medvirkende til at afdelingen fremadrettet har den fornødne vejleder kapacitet
- Være med til at facilitere vejledning og uddannelse på et højt fagligt niveau
- Deltage i at vejlede kursister under opgaveskrivning på specialuddannelsen
- Deltage i undervisning internt og eksternt i regionen
- Deltage i patientplejen i samarbejde med kursister på alle niveauer
- Repræsentere ITA udadtil og deltage i regionale og nationale netværk for uddannelsesansvarlige
Vi efterspørger dig, der
Er uddannet intensiv-sygeplejerske med klinisk erfaring, med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau og hvis ikke – så skal du have lyst til at videreuddanne dig.
Du er fagligt og teoretisk stærk, har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at være med til at løse den store uddannelsesopgave, der ligger i afdelingen. Du har en naturlig interesse i, hvordan din kommunikation får indflydelse på læring og samarbejde.
Stillingen vil være i primært dagvagter og med weekendvagt hver 4. weekend. Opgaverne vil være fordelt med 50% i klinik (med kursister) og 50% til uddannelsesrelateret administrativt arbejde.
Vi ønsker, at du
- Er en tålmodig og tydelig formidler
- Er anerkendende, rummelig, fleksibel og reflekterende
- Kan medvirke til personlig og faglig udvikling af kursister og vejledere
- Har en pragmatisk holdning til hverdagen og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
- Arbejder systematisk og struktureret
- Er energisk med et godt drive og humør
Om os: Vi er et Intensivt Afsnit (ITA), som sætter en ære i at arbejde efter en høj faglig standard med særligt fokus på udvikling og uddannelse. Vi arbejder for at skabe respektfulde relationer både i mødet med patienten og mellem kolleger.
For os er ordentlighed og tillid en forudsætning, og fundamentet bygger på målrettet indsats for at bevare en god kultur, hvor vi respekterer hinanden og værner om det gode arbejdsmiljø.
Vores afsnit er uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker i specialuddannelse samt læger i videreuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode og trygge rammer for et godt læringsmiljø.
Vi arbejder målrettet med onboarding i alle vagter, idet vi har tre onboarding-sygeplejersker, som har et helt særligt fokus på nyansatte i afdelingen ud fra et formaliseret program over det første år af ansættelsen i afdelingen. Her er vores fokus på både trivsel og udvikling af faglighed.
Den faglige udvikling understøttes af vores sygeplejespecialist i pleje, behandling og udvikling. Dette sker i et tæt samarbejde med afdelingens læger, som deltager i undervisning og et ugentligt fagligt forum med specifikke emner relateret til intensiv pleje og behandling.
På ITA deltager vi kontinuerligt i forskellige forskningsprojekter og har ansat både læger og en sygeplejerske dedikeret til forskningsarbejdet.
Vi er en kompetent og engageret medarbejdergruppe repræsenteret bredt på tværs af alder og erfaringsniveau med både sygeplejersker med og uden specialuddannelse, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og en vagtplanlægger.
Generelt om afsnittet: ITA er et multidisciplinært afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 12 intensive sengepladser. På ITA kommer patienterne overvejende fra de medicinske og kirurgiske specialer, og den hyppigste årsag er respiratorisk og cirkulatorisk svigt. På afsnittet har vi mulighed for noninvasiv og invasiv respirator behandling, kredsløbsunderstøttende behandling samt kontinuerlig dialyse. Intensivafsnittet har gennem de seneste år haft specielt fokus på andelen af vågne patienter i respirator mhp. reduktion af tid i respirator og indlæggelsestiden i intensivt regi. Det er således lykkedes vedvarende at varetage respirator behandlingen hos den vågne patient i >90% af tilfældene. ITA varetager endvidere MAT-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske, som støtter sygehusets andre afdelinger i plejen og behandlingen af den kritisk syge patient.
Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Winnie Ahrenkiel på tlf. 40 22 38 57 eller mail wak@regionsjaelland.dk Kom endelig forbi, så du kan se afdelingen. Vi byder på rundvisning og en snak, når det passer dig. Se også følgende link, hvor vi fortæller om vores afdeling: https://youtu.be/sb68S6YCdkU
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved samtalen vil vi gerne have samtykke til at indhente børneattest.
Ansættelse er mulig fra 1. januar 2024 eller efter aftale
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941974