Underviser i pædagogik søges til Professionshøjskolen Absalon i Slagelse

dato

Vil du være med til at give vores studerende og kursister de bedste faglige forudsætninger for at arbejde i praksis inden for dagtilbudsområdet eller det skole- og fritidspædagogiske område?

Center for Pædagogik i Slagelse søger en adjunkt eller lektor til at undervise på pædagoguddannelsen, den pædagogiske diplomuddannelse, centerets rekvirerede efter- og videreuddannelsesforløb fra kommuner, regioner og organisationer. Du skal have særligt kendskab til dagtilbudsområdet og/eller det skole- og fritidspædagogiske område.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Det er en del af vores uddannelsesløfte til vores studerende og kursister, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivation. Det er vigtigt, at de studerende/kursisterne kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager en særlig uddannelseskultur til, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende/kursisterne, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende/kursisterne først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.

Din profil
Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise både på efter- og videreuddannelsesområdet og på grunduddannelsen. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:

Særlige faglige kompetencer med solid viden og erfaring fra dagtilbudsområdet. Derudover har du stærke kompetencer i relationsarbejde, kommunikation, didaktik og etisk refleksion, samt evnen til at omsætte pædagogisk teori til praksis i undervisningen. Du har en god forståelse for læringsmiljøer, udviklingsprocesser og inkluderende klasseledelse, og så evner du at formidle undervisningsstoffet engageret og praksisnært til en mangfoldig målgruppe.

Praksiserfaring. Du har erfaring med at arbejde i forskellige pædagogiske praksisfelter. Du er måske leder inden for dagtilbudsområdet eller i det skole- og fritidspædagogiske område eller du underviser i efter- og videreuddannelsesforløb, er kommunal konsulent eller lignende. Du kan let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes og kursisternes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.

Foruden ovenstående profilkompetencer, er det ligeledes væsentligt, at du besidder følgende kompetencer:

Didaktisk erfaring og kompetencer. Du står stærkt i mødet med studerende og kursister, hvad enten det er på grunduddannelsen eller i mødet med medarbejdere og ledere fra praksisfeltet i efter- og videreuddannelsen. Du kan facilitere og lede læreprocesser, og din undervisning bærer præg af at være varieret, nærværende og engageret.

Stærke samarbejdsevner. Du er interesseret i at være en del af et læringsfællesskab, hvor undervisningen udvikles sammen med dine kolleger, og hvor faglig sparring er en fast del af hverdagen.

Fokus på kerneopgaven og gode studiemiljøer. Du har en høj faglighed, og du ser kerneopgaven som omdrejningspunktet for prioriteringen af dine arbejdsopgaver. Du kan derudover se dig selv bidrage til Absalons uddannelsesløfte; at uddannelse bidrager til faglig udvikling af Regionens medarbejdere, hele livet.

Derudover forventer vi os, at:

  • du har en master-, kandidatuddannelse eller ph.d. relateret til det pædagogiske fagområde og/eller det social- og specialpædagogiske fagområde.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser i Center for Pædagogik foregår dit arbejde inden for tre områder:

Efter- og videreuddannelsen. Du bliver en del af forskellige samarbejdskonstellationer omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du skal forvente at undervise flere forskellige steder i og uden for regionen, samt på flere af Absalons lokationer. Det er derfor en fordel, at du har egen bil.

Grunduddannelsen. Du indgår i et team, der tilrettelægger og evaluerer undervisningen og samarbejder om at udvikle kvaliteten i de moduler, du skal undervise på. Du skal også arbejde på tværs af teams i forbindelse med overleveringer mellem moduler og etaper.

Forskning og udvikling. Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme undervisning til kl. 18.00 og om lørdagen.

Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Pædagogik med samlet 110 medarbejdere fordelt på fem af Absalons campusser. Din primære arbejdsplads vil være i Slagelse.

På pædagoguddannelsen i Slagelse er vi en dynamisk arbejdsplads med ca. 30 dygtige medarbejdere. Hver eneste dag arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende fagprofessionelle og ledere dygtigere.

Campus Slagelse ligger nærmest på trinbrættet på Slagelse station.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og vi ser gerne at du starter den 1. august 2026.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte uddannelsesleder Mette Høgh Stæhr på tlf. 72 48 1438
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 22. maj 2026.
  • Vi forventer at holde 1. samtale i uge 22 og 2. samtale uge 23.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413).

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414).

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.

I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.

Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar de tager i vores samfund.

Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3d3db1c1-9c43-4332-a8f2-cbe83a655215

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet