Undervisningskonsulent til psykiatriafdelingen i Slagelse kommune

dato

På Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) er der pr. 1. januar 2026 en nyoprettet stilling i vores Psykiatriafdeling.

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) er en højt specialiseret enhed under Center for Handicap & Psykiatri i Slagelse kommune. Vi har en ressourceorienteret tilgang og tager afsæt i recoveryorienteret rehabilitering samt Hvidbog om rehabilitering. Konkret betyder det, at vi på SuB lægger vægt på, at indsatserne er meningsgivende og individuelt tilpassede og foregår i tæt samarbejde mellem personen og fagprofessionelle.

Stillingens indhold
Stillingen er på 34 timer om ugen og indeholder primært undervisning i psykoedukation på hold for unge og voksne med autisme og/eller ADHD samt individuelle coachende samtaler og visitationssamtaler. Der er desuden løbende samarbejde med Jobcenter Slagelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v.

Efterhånden vil du også – alt efter dine forudsætninger – kunne indgå i afdelingens øvrige arbejdsopgaver, der blandt andet består i

  • Et afklaringsforløb for unge (primært psykoedukation og evt. screeninger/udredninger)
  • Undervisning af udfordrede elever i udskolingen på Slagelse Kommunes folkeskoler i dansk, matematik og psykoedukation
  • Udredning og undervisning af unge og voksne med talblindhed, ordblindhed og/eller kognitive udfordringer

Vi forventer, at du
  • har en (videre-) uddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi, psykoterapi eller interesse for at lære noget om dette
  • har en baggrund som lærer eller lignende
  • har interesse for og evt. erfaring med undervisning i psykoedukation med kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang
  • har indgående kendskab til målgrupperne
  • interesserer dig for at arbejde med psykisk sårbare, kan leve dig ind i deres problemstillinger og er villig til at gøre noget ekstra, for at deltagerne kan udvikle sig
  • kan formulere, reflektere over, og udvikle egen praksis alene og i fællesskab med kolleger
  • er åben, nysgerrig, nærværende og engageret
  • er stærk i at danne relationer
  • har lyst til tæt samarbejde med dine kolleger (der er oftest to medarbejdere på undervisning mv.)
  • evt. har erfaring/uddannelse indenfor matematikundervisning

Vi tilbyder
  • et spændende og givende arbejde med tæt sammenhæng mellem teori og praksis
  • fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse
  • høj grad af indflydelse på arbejdsopgaver
  • et lille team med gode kolleger
  • månedlig supervision
  • gode muligheder for udvikling og kurser

Stillingen aflønnes som skolekonsulent plus tillæg for specialundervisning efter overenskomst med Danmarks Lærerforening.

Frist
  • 17. november 2025 kl.12.00

Samtaler afholdes den 20. november 2025.

Eventuelle spørgsmål
kan rettes til
SuB består af en Synsafdeling, Høreafdeling, Læse-/Psykiatriafdeling, STU-afdeling, Tale/Hjerneafdeling, Erhverv, Ledsagerordning samt Kompetenceforum. SuB er en arbejdsplads med ca. 120 ansatte og er geografisk placeret flere steder.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SUB - Specialundervisning og Beskæftig., Nørrevangstorvet, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b69de616-d2d3-4f88-a7b9-131624a9e60a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet