Ung trio tilbageholdt for butikstyveri i Jernbanegade: Kosmetik og kondomer fundet i 13-årigs taske

Profilbillede
dato

Torsdag kl. 17.40 modtog politiet en anmeldelse fra en butik i Jernbanegade i Slagelse. Anmeldelsen drejede sig om, at butikkens personale havde tilbageholdt nogle piger, der var under mistanke for tyveri.

Da politiet ankom til stedet kort tid efter, var pigerne tilbageholdende med at oplyse deres identitet. Det viste sig dog, at de var to 14-årige og en 13-årig pige fra lokalområdet.

Den 13-årige pige havde flere kosmetikprodukter og kondomer i sin taske, som hun ikke havde betalt for.

Forældrene til de tre piger blev informeret om hændelsen, og den 13-årige piges forældre var til stede under hendes afhøring. De sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.

Kilde: Politiets Døgnrapport