Torsdag aften klokken 18.38 foretog lokalpolitiet i Slagelse en kontrol af en 18-årig mand uden fast bopæl på Holmstrupvej. Under kontrollen blev manden fundet i besiddelse af 0,8 gram kokain og blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Ved samme lejlighed var en 16-årig dreng også til stede. Politiet fandt to ecstasypiller, 2,5 gram skunk og tre små poser med i alt 11 gram hash på drengen. Den 16-årige blev anholdt klokken 19.30 og sigtet for salg af stoffer.
Den 16-årige blev efterfølgende afhørt på politistationen i Slagelse i overvære af sin mor og de sociale myndigheder. Han blev løsladt igen klokken 20.20.