Vagtplanlægger med godt overblik og flair for detaljen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til at arbejde med data og systemer? Og er der en "planlægningsnørd" gemt i dig? Så er stillingen som vagtplanlægger på Slagelse Friplejehjem måske lige noget for dig.

 

Slagelse Friplejehjem søger en vagtplanlægger med planlægningserfaring og lyst til at bidrage med at skabe gode rammer for medarbejderne og hjemmets drift.

Hjemmet er et nyt Friplejehjem i Slagelse, som tager imod de første beboere i februar, og det bliver en spændende opstartstid, hvor der er rig mulighed for at byde ind med gode ideer, erfaringer og viden i mange forskellige typer opgaver.

På Slagelse Friplejehjem er vi optaget af at skabe gode rammer for et hjem, hvor medmenneskelig pleje og omsorg er i fokus. Derfor har vi brug for dig, som elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed, og som kan se detaljerne samtidig med, at du bevarer overblikket.

Om stillingen

Vi søger lige præcis dig, der:

  • Har erfaring med planlægning for større medarbejdergrupper.
  • Gennem arbejdet med tjenestetids-tilrettelæggelse kan være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske er i fokus.
  • Kan kommunikere på en anerkendende måde med kolleger - også i travle tider.
  • Nyder at jonglere mellem overenskomstaftalen, lokalaftaler og den enkelte medarbejderes ønsker og kompetencer med henblik på at udnytte ressourcerne optimalt.
  • Kan tilrettelægge arbejdstidsplaner i forhold til indkomne ønsker fra medarbejderne og de behov, der måtte være i afdelingerne i forhold til opgaverne, herunder også at tilrettelægge arbejdstidsplaner i forbindelse med afholdelse af ferie, afspadsering, mødeaktivitet, SH-dage, uddannelse og lignende.
  • Kan kode præsteret arbejdstid, registrering og lønindberetning i tjenestetid via Silkeborg Data.
  • Kan medvirke til kontinuerligt at udvikle den gode planlægning og skabe rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv i forhold til arbejdstider med et blik ind i kerneopgaven.

Vagtplanlægningen vil udgøre det primære i stillingen, og der vil være andre opgave afhængig af dine kompetencer. Det kan være at indgå periodevis i plejeopgaver, understøtte aktiviteter med beboerne og frivillige eller understøtte med administrative eller tværgående opgaver i huset.

Din profil kan derfor både være sundhedsfaglig, administrativ, pædagogisk eller noget helt fjerde. Væsentligst er det, at du har erfaring med vagtplanlægning og drives af den opgave. De øvrige opgaver fordeles efter dine kvalifikationer og vores behov.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer med mulighed for at drøfte timetal til samtalen.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil bidrage til åbningen af et nyt, moderne friplejehjem og gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads. Du kan forvente:

  • En god introduktion og kolleger, der tager godt imod dig.
  • En arbejdsplads hvor faglighed og udvikling er i højsæde, herunder sparring med en vagtplansspecialist.
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed og gode grin.
  • En arbejdsplads med ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for den gode stemning.  

Praktiske oplysninger

Ansættelsen vil være fra 1. april 2024. Ansøgningsfrist 15. februar 2024.

Samtaler afholdes d 26/2-24

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og individuelle kvalifikationer. Alle ansatte er omfattet af en sundhedsforsikring gennem Danske Diakonhjem.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Rikke Folmer Mouritzen på telefon eller mail: 5855 0400, rfm@diakon.dk

Ansættelsessted er Slagelse Friplejehjem, Kalvehaven 3, 4200 Slagelse.

Ansøgningen med relevante bilag sendes via link her fra siden.

 

Om Slagelse Friplejehjem

Slagelse Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt og værdifuldt. Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, og vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere. 

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og Friplejehjem, og i øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.

Læs mere om hjemmet og vores baggrund på https://www.slagelsefriplejehjem.dk/ og Facebook-siden: https://www.facebook.com/slagelsefriplejehjem

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Slagelse Friplejehjem, Kalvehaven, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet